Sakset/Fra hofta

Så har Folketingets Præsidium vedtaget, at et medlem kan gå på landet fornemste talerstol iført tørklæde. Tydeligvis aner fire af de fem mænd i Præsidiet ikke, hvad Europa er oppe imod, men fremturer med at underminere de frihedsrettigheder, det har taget europæerne 2500 år at tilkæmpe sig. Her følger en forståelsesramme:

For 30 år siden var der kun få tørklæder i gadebilledet i Alexandria, Damaskus og Istanbul, og de, der blev benyttet, var stort set med blomstrede mønstre. I syriske landsbyer kunne af og til et sort-hvidt antræk ses på ældre kvinder (herfra stammer i øvrigt de katolske nonners påklædning). Men med Khomeinis revolution i 1978-79 blev det pludselig mode blandt unge kvinder i Irans storbyer at gå med beige og især hvide eller sorte tørklæder – og ofte chador. Nogle af deres mødre – dog aldrig fra den moderne middelklasse – brugte blomstrede slør.
Hvide og sorte tørklæder er imidlertid ikke traditionelle. De markerer en uniformering i henhold til en ideologi. Uniformeringen handler om politik, den handler om oprør og kamp, den handler om skel mellem de rene (tørklædeklædte muslimer) og urene vantro.
Det græske ord «symbol» betyder sammenstilling af to komponenter, hvor to parter har fælles forståelse af kombinationen. Således har køber og sælger samme forståelse af mønters eller sedlers symbolværdi. I Vesten er der fortsat udbredt forståelse for hagekorsets betydning – det samme gælder for sammenstillingen af hammer og segl. Men indfødte fra fx Amazonas eller Ny Guinea medbringer ikke selv den forståelseskomponent, der skal sammenstilles med det signal, der kommer fra en afsender. De kender derfor ikke værdien af politiske symboler som hagekors og hammer & segl. Det er i udgangspunktet heller ikke indlysende for dem, at rødt lys i fodgængerovergangen har en helt anden symbolværdi end det grønne.
Vestens embedsmænd, politikere og journalister er som Amazonasindianere, der for allerførste gang står ved en fodgængerovergang i en millionby. De registrerer det røde og det grønne lys, men fatter ikke, hvad de handler om. De kender – med ganske få undtagelser – ikke betydningen af islamiseringens symboler. De ser nemlig, at der over næsten hele kloden er internetadgang, neonreklamer og motorveje. De tror øjensynligt, at der kun findes én slags mennesker med samme symboler. Diplomater mødes med andre diplomater i nogenlunde ensartede omgivelser og underskriver nogenlunde ensartede erklæringer om tolerance og samarbejde. Tilsvarende mødes akademikerne på internationale symposier, hvor de udveksler nice-to-know analyser.

Politikerne kender ikke islamismens symboler
af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag og Torben Hansen, historiker

På en helt anden planet gennemfører islamisterne deres uniformering – ofte med rå vold. Det er dette islamiserings- og uniformeringsprojekt, som Thor Pedersen, Svend Auken, Holger K. Nielsen og Helge Adam Møller med deres beslutning har støttet – frem for stækket.