På denne dag for 60 år siden gjennomførte kommunistene statskupp i Tsjekkoslovakia, og den kalde krigen gikk som et gys gjennom den frie verden. Men for vestlige kommunister var kuppet vanskelig. Hvilken side sto de på? Full identfisiering med Moskva reduserte kommunister til en sekt. Men en annen variant overlevde: den kritiserte Moskva og kuppet – mildt, men hovedkritikken ble rettet mot vestlige demokratier. En av dem var Mogens Fog, en av heltene fra danskenes motstandeskamp. Han satt i Folketinget for DKP, selv om han formelt ikke var medlem.

Arne Hardis skriver i Weekendaviseen:

Dermed blev 1948 også det år, hvor Mogens Fogs bestræbelse på at videreføre besættelsens tværpolitiske modstandsarbejde led endegyldigt skibbrud, og hans to skikkelser smeltede sammen til én: han sad måske nok i Folketinget uden formelt medlemskab af DKPs stadig ret store parlamentariske gruppe, men han endte hurtigt med at mene det samme som resten af den kommunistiske bevægelse. Den kommunistiske magtovertagelse ved Klement Gottwald var et fremskridt, fordi den bragte tjekkerne nærmere det sande demokrati – det socialistiske demokrati.

Det standpunkt forsvarede Mogens Fog offentligt kun et par uger før Prag-kuppet, da han 11. februar 1948 tørnede sammen med den socialdemokratiske landstingsformand K.K. Steincke i en radiotransmitteret dyst på holdninger ved et debatmøde i Folkets Hus på Jagtvej 69. En dyst, der blev omtalt vidt og bredt i pressen og af Aftenbladet blev døbt »Giganternes Radiokamp«. Fog udlagde det principielle forhold således: »Den begrænsning af friheden, vi gør os til talsmænd for, er en begrænsning af et mindretals frihed, såfremt og kun såfremt det rummer en trussel mod eller ophæver flertallets.«

Stort tydeligere kan ikke diktaturets idé uttrykkes. Men dette intellektuelle forræderi fikk en nimbus av eksistensialisme og outsider. Nissen ble med på lasset inn i 60-årene. Og lever fortsatt!

Arnhild Skre skriver om kuppet i Aftenposten søndag:

Aftenposten som det første fredsåret hadde vært nærmest forsonlig stemt overfor sin mellomkrigsfiende Sovjet, begynte fra nyttår 1948 å trykke en artikkelserie om livet bak jernteppet. Der fortalte en avhoppet polsk politiker i skremmende detalj om Sovjets ekspansjonsplaner frem til Atlanterhavskysten, påstander som vi idag vet var ren fantasi.

Ren fantasi? Det høres ut som det ikke er 60, men 600 år siden kommunistene tok makten. Det finnes ikke lenger innenfor Aftenpostens horisont at noe lignende kunne skje. Derfor blir historien til fantasi.