Kina sprer sine tentakler utover hele verden, også med sin enorme fiskeflåte. Foto: Heiko Junge / NTB.

De fleste store fiskerinasjoner etterlever et sett med regler for å ivareta ressurser og miljø. Det gjelder ikke Kina, som er i ferd med å tråle verdenshavene tomme.

Havets ressurser er ikke utømmelige, derfor er de fleste store fiskerinasjoner innstilt på å følge en del spilleregler for fornuftig forvaltning av havene. Dessverre ser ikke dette ut til å være noe Kina bryr seg om.

Ifølge en artikkel publisert av Gatestone bedriver Kina massivt og til dels hensynsløst rovfiske i havene verden over. Det hevdes at den enorme kinesiske fiskeflåten på bortimot 800 000 fartøy (verdens klart største) er i ferd med å «tømme havene», ikke minst med det store antall trålere denne flåten består av. Slike trålere har kapasitet til å «støvsuge» havet.

Mange av disse fartøyene opererer i farvann langt unna Kina, ikke minst fiskes det i stor stil utenfor land med mangelfullt nasjonalt regelverk og begrenset fiskerioppsyn.

Gatestone beskriver det slik:

Landet har langt den største fiskeriflåde i verden med mellem 200.000 og 800.000 fiskefartøjer – som er ansvarlige for næsten halvdelen af verdens fiskeaktiviteter – og hvoraf omkring 17.000 hører til dets fiskeriflåde i fjerntliggende farvande.

Kinas fiskerivirksomhet skiller seg ut ved sin hensynsløshet overfor andre nasjoner og deres ressurser:

Kinesiske fiskefartøjer tømmer landenes lagre, ikke kun i Sydøstasien, men også så langt væk som Den Persiske Golf, Sydamerika, Vestafrika og Det Sydlige Stillehav.

Deres udplyndrende og ikke-bæredygtige fiskerimetoder truer ikke blot det havbiologiske liv, men tillige de lokale fiskeres levebrød. Kina menes at være den største forøver af illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i verden, såvel som verdens største tilskudsyder til disse metoder.

Avisen fortsetter:

I Iran har medier i juli rapporteret, at kinesiske fartøjer «ulovligt udryddede fiskebestande i Den Persiske Golf».

I et antal Vestafrikanske lande – Sierra Leone, Liberia, Ghana, Nigeria og andre – har kinesiske trawler i årevis «draget fordel af dårlig regeringsførelse, korruption og disse regeringers manglende evne til at håndhæve fiskeriregler,» ifølge Kina-Afrika-projektet.

Tilsvarende eksempler eksempler finnes fra en rekke andre land rundt om i verden, ikke minst i Sør- og Mellom-Amerika.

I Sydamerika er det kinesiske plyndringsfiskeri nu så kritisk, at Argentina i marts måned bekendtgjorde dannelsen af Maritime Joint Command til at bekæmpe udenlandske fartøjers udplyndrende fiskerimetoder. Ifølge Diálogo, et militært blad udgivet af U.S. Southern Command:

Den enorme kinesiske fiskeflåten er bygget opp ved hjelp av statlige midler:

Væksten er muliggjort af enorme statstilskud. I 2012 hældte den kinesiske stat for eksempel 3,2 milliarder støttedollars i sin fiskerisektor, det meste til brændstof.

Dette skal fra Kinas side handle om mer enn fisk:

– Kinas ledere opfatter fjernhavflåder som en måde at skaffe sig tilstedeværelse rundt om i verden, fortalte Tabitha Mallory, CEO ved konsulentfirmaet China Ocean Institute og tilknyttet professor ved University of Washington, til Axios.

– Målet er at være til stede overalt i verdenshavene, så de kan styre udfaldet af de internationale aftaler, som dækker de maritime resurser.

Gatestone beskriver hvordan Kinas fiskeflåte også fungerer som en paramilitær styrke for å presse asiatiske naboer:

Kinas brug af fiskerbåde til at hævde sin magt og sine territorialkrav blev fuldt udstillet i marts måned, hvor en flåde på mere end 200 kinesiske fiskefartøjer kom vrimlende og kastede anker ved Whitsun Reef i Det Sydkinesiske Hav. Revet ligger inden for Filippinernes eneretlige økonomiske zone.

Les også: Filippinene ber Kina ha seg vekk fra omstridte havområder

Kjøp Kents bok her!

Kjøp Asle Tojes bok her!

 

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.