Kina sprer sine tentakler utover hele verden, også med sin enorme fiskeflåte. Foto: Heiko Junge / NTB.
De fleste store fiskerinasjoner etterlever et sett med regler for å ivareta ressurser og miljø. Det gjelder ikke Kina, som er i ferd med å tråle verdenshavene tomme.
Havets ressurser er ikke utømmelige, derfor er de fleste store fiskerinasjoner innstilt på å følge en del spilleregler for fornuftig forvaltning av havene. Dessverre ser ikke dette ut til å være noe Kina bryr seg om.
Ifølge en artikkel publisert av Gatestone bedriver Kina massivt og til dels hensynsløst rovfiske i havene verden over. Det hevdes at den enorme kinesiske fiskeflåten på bortimot 800 000 fartøy (verdens klart største) er i ferd med å «tømme havene», ikke minst med det store antall trålere denne flåten består av. Slike trålere har kapasitet til å «støvsuge» havet.
Mange av disse fartøyene opererer i farvann langt unna Kina, ikke minst fiskes det i stor stil utenfor land med mangelfullt nasjonalt regelverk og begrenset fiskerioppsyn.
Gatestone beskriver det slik:
Landet har langt den største fiskeriflåde i verden med mellem 200.000 og 800.000 fiskefartøjer – som er ansvarlige for næsten halvdelen af verdens fiskeaktiviteter – og hvoraf omkring 17.000 hører til dets fiskeriflåde i fjerntliggende farvande.
Kinas fiskerivirksomhet skiller seg ut ved sin hensynsløshet overfor andre nasjoner og deres ressurser:
Kinesiske fiskefartøjer tømmer landenes lagre, ikke kun i Sydøstasien, men også så langt væk som Den Persiske Golf, Sydamerika, Vestafrika og Det Sydlige Stillehav.
Deres udplyndrende og ikke-bæredygtige fiskerimetoder truer ikke blot det havbiologiske liv, men tillige de lokale fiskeres levebrød. Kina menes at være den største forøver af illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) i verden, såvel som verdens største tilskudsyder til disse metoder.
Avisen fortsetter:
I Iran har medier i juli rapporteret, at kinesiske fartøjer «ulovligt udryddede fiskebestande i Den Persiske Golf».
I et antal Vestafrikanske lande – Sierra Leone, Liberia, Ghana, Nigeria og andre – har kinesiske trawler i årevis «draget fordel af dårlig regeringsførelse, korruption og disse regeringers manglende evne til at håndhæve fiskeriregler,» ifølge Kina-Afrika-projektet.
Tilsvarende eksempler eksempler finnes fra en rekke andre land rundt om i verden, ikke minst i Sør- og Mellom-Amerika.
I Sydamerika er det kinesiske plyndringsfiskeri nu så kritisk, at Argentina i marts måned bekendtgjorde dannelsen af Maritime Joint Command til at bekæmpe udenlandske fartøjers udplyndrende fiskerimetoder. Ifølge Diálogo, et militært blad udgivet af U.S. Southern Command:
Den enorme kinesiske fiskeflåten er bygget opp ved hjelp av statlige midler:
Væksten er muliggjort af enorme statstilskud. I 2012 hældte den kinesiske stat for eksempel 3,2 milliarder støttedollars i sin fiskerisektor, det meste til brændstof.
Dette skal fra Kinas side handle om mer enn fisk:
– Kinas ledere opfatter fjernhavflåder som en måde at skaffe sig tilstedeværelse rundt om i verden, fortalte Tabitha Mallory, CEO ved konsulentfirmaet China Ocean Institute og tilknyttet professor ved University of Washington, til Axios.
– Målet er at være til stede overalt i verdenshavene, så de kan styre udfaldet af de internationale aftaler, som dækker de maritime resurser.
Gatestone beskriver hvordan Kinas fiskeflåte også fungerer som en paramilitær styrke for å presse asiatiske naboer:
Kinas brug af fiskerbåde til at hævde sin magt og sine territorialkrav blev fuldt udstillet i marts måned, hvor en flåde på mere end 200 kinesiske fiskefartøjer kom vrimlende og kastede anker ved Whitsun Reef i Det Sydkinesiske Hav. Revet ligger inden for Filippinernes eneretlige økonomiske zone.
Les også: Filippinene ber Kina ha seg vekk fra omstridte havområder
