Kunstbilde

Johan Hörner (1711-1763)
Olje på lerret, format ikke oppgitt, lokalisering ikke kjent.

Johan Hörner var en svensk portrettmaler, som på grunn av sin pietistiske overbevisning fant å måtte emigrere til Danmark i 1741.

Hans Adolph Brorson (1694-1764) var en dansk (pietistisk) biskop, og ved siden av Kingo og Grundtvig en av de betydeligste danske salmediktere. Flere av hans salmer er også inkludert i norske salmebøker, som I denne søde Juletid, Hvi est du dog skiøn, Mit Hierte altid vanker, og ikke minst Den store hvide Flok, inspirert av Johannes’ åpenbaring 7, 9-17 (Dansk Bibel 1933)

Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder; og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet! Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem. De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.

Brorsons salmetekst lyder:

Den store hvide Flok vi see,
Som tusind’ Bierge fuld af Snee,
Med Skov omkring
Af Palme-Sving,
For Thronen. Hvo er’ de?
Det er en Helte-Skare, som
Af hiin den store Trængsel kom,
Og har sig toed
I Lammets Blod
Til Himlens Helligdom.
Der holde de nu Kirke-Gang,
Med u-ophørlig Jubel-Klang,
I høje Chor,
Hvor GUd han boer,
Blant alle Englers Sang.

Her gik de under stor Foragt.
Men see dem nu i deres Pragt:
For Thronen staaer
De Slagte-Faar
I Himlens Præste-Dragt.
Sant er det, i saa mangen Nød
Tit Taare-Strøm paa Kinder flød;
Men GUd har dem,
Strax de kom hiem,
Aftørret paa sit Skiød.
Nu holde de, og har til best
Hos ham en ævig Løfsals Fest;
Og Lammet selv,
Ved Livets Elv,
Er baade Vært og Giest.

Til Lykke, Kiempe-Samling, ja
O tusindfold til Lykke da,
At du var her
Saa troe i sær,
Og slap saa vel herfra!
Du har foragtet Verdens Trøst;
Saa lev nu ævig vel, og høst,
Hvad du har saaet
Med Suk og Graad,
I tusind’ Engle-Lyst!
Ophøj din Røst, slaae Palme-Tact,
Og siung af Himmel-Kraft og Magt:
Priis være dig
Ævindelig
Vor GUd og Lammet sagt.

I Norge blir den sunget til en religiøs folketone fra Hitterdal, her i Edvard Griegs arrangement, Album for Mandssang op. 30 nr. 10 (1878). Grieg har kun benyttet den første strofen, og man finner den som nr. 23 i annet bind av Norges melodier.

Les også

Les også