Jyllands-Postens toppoppslag er mandag om «kunstig intelligens», et noe antikvert begrep. Intelligente maskiner og roboter treffer nærmere og betegner noe som vi allerede har sett begynnelsen på og derfor kan forestille oss: Roboter vil i årene som kommer overta mye ufaglært arbeid.

Som om det ikke var vanskelig nok for ufaglærte å finne jobber: Kassebetjening vil snart være en saga blott. I København går metroen førerløs, døgnet rundt. Den er rask og pålitelig.

Mennesker er bare til stede for å passe på.

Den høye levestandarden graver sin egen grav: Når arbeidskraften blir så dyr som den er i Nord-Europa vil den prise seg selv ut av markedet. Først overtar polakker og svensker. Så maskiner.

ANNONSE

Alt blir cost-benefit. Maskiner er mye bedre til å kontrollere enn mennesker. De «husker alt» og sover ikke.

Terror vil gi kontroll med hvem vi er og hvor vi er et stort sprang fremover. Med biometriske kjenntegn vil systemene vite hvem de står overfor.

Dette er grunnstenene i det systemet maskinene kan bygge videre på.

Forskerne mener vi står på terskelen til en ny æra med kunstig intelligens og slår alarm: Menneskene lærer sent, maskinene har en evne til akselrerende selvlæring som gjør at de utvikler seg mye fortere enn mennesker.

Noen av verdens ledende forskere har undertegnet en erklæring som advarer mot utviklingen. Maskinene kan komme til å overta kontrollen og skyve menneskene til side.

Maskiner vil lære å opptre rasjonelt. De vil kunne regne og bearbeide ubegrensede mengder informasjon. De vil kunne beregne forholdet mellom befolkningsvekst og ressurser. De vil kunne si at bestemte samfunn ikke er bærekraftige. Afrika er inne i en slik spiral. Men menneskene gjør ingenting med det. Hva vil maksinene gjøre, om de får anledning?

Det er det forskerne frykter. I en digitalisert verden vil systemene være knyttet sammen – strøm, vann, forsyninger, medisiner, transport, sikkerhet, – alt vil være i en grid, potensielt, for det vil være mest effektivt og rasjonelt.

Ta bare transportsektoren. Der vil førerløse biler være en realitet i overskuelig fremtid. Maskinene som styrer bilene vil bestemme ting som førere før gjorde, også i krisesituasjoner. De flest har neppe tenkt over implikasjonene:

Du sidder i din selvkørende Volvo eller Google-bil og spiller en gang Yatzy med familien uden anelse om, at en forankørende lastbil pludselig bremser hårdt op. Bilen regner lynhurtigt ud, at den kan undgå sammenstød ved at svinge skarpt over i den anden vejbane, hvor det felt af juniorcyklister, som din bil netop er i færd med at overhale, cykler. Baseret på bilens og cyklernes retning og hastighed, og sammenkørsel af ansigtsskanningen med en database som Facebook, konstaterer bilen, at tre 12-årige piger og en 14-årig dreng vil blive dræbt på stedet, og tre jævnaldrende vil blive invalideret. Til gengæld vil du og din familie overleve uden en skramme.

Hvis du selv styrede bilen, ville du formentlig handle instinktivt uden overblik over konsekvenserne. Men din selvkørende bil har overblik over konsekvenserne. Baseret på en lang række data kan den forudsige, hvad der vil ske.

Hvad skal bilen vælge? Skal den altid sætte sine passagerers liv højest, eller skal den altid vægte antallet af liv højest? Og hvem skal beslutte det. Er det bilfabrikantens chef for robotetik, er det bilens ejer, eller er det lovgiverne? Hvem har ansvaret, og hvad er straffen, hvis bilen vælger at køre ind i børnene?

»Vi er nu ved det punkt, hvor vi skal tage stilling. Det, der har været teori, er dødelig alvor. Der går ikke lang tid, før vi ser selvkørende biler i Danmark. Der er simpelthen for mange fordele: Der vil være færre ulykker, færre bilkøer, mindre forurening og mere tid til arbejde. Men jeg vil ikke købe en bil, der sætter mit liv på spil, jeg vil købe en bil, der sørger for, at jeg overlever,« siger leder af Center for Computer-medieret Epistemologi ved Aalborg Universitet Henrik Schärfe. Han forsker i robotter og kunstig intelligens.

Ved å overlate avgjørelsene til maskiner vikler menneskene og samfunnet seg inn i uoverskuelige problemer. Det skjer a priori ved at man overlater avgjørelsene til maskinene. Det begynner i det små, ved introduksjonen av intelligente maskiner. Maskinene får evnen til å forutsi, styre og gripe inn, alt det som vanligvis tilligger menneskene.

Menneskene er allerede ved å inngå i en symbiose med maskinene. Både som individ og samfunn.

Deepmind

Flere av tingene rundt kunstig intelligens minner om science fiction. Men de refererer ikke til fremtid, men nåtid.

Google har opkøbt firmaet Deepmind, der står bag en algoritme, der uden noget som helst forhåndskendskab er i stand til at lære sig selv at spille gamle computerspil.

Selv om den ikke aner, hvad den skal første gang, den spiller, tager det kun en times tid for den at overgå de bedste mennesker, og et par timer at udnytte uforudsete uhensigtsmæssigheder i spillenes opbygning til at smadre dem totalt.

Det er epokegørende. Den algoritme vil forbedre softwaren i Googles søgeprogram, i telefoner, på Youtube, i smart-tv og i Googles selvkørende bil til at blive endnu bedre til at forudsige og forstå, hvad mennesker og andre maskiner beder om.

Halvpartene av jobbene forsvinner

Trolig vil maskiner overta jobber som vi idag regner mennesker som uunnværlige i.

Den største omvæltning indtræffer, når de fleste vestlige landes forudsigelser om, at halvdelen af de nuværende job går tabt til computere i løbet af få år, går i opfyldelse.

»Vi står over for en enorm omvæltning af økonomi og arbejdsmarked. Det er meget vanskeligt at forhindre og heller ikke nødvendigvis en god idé. I stedet må vi indrette samfundet på en måde, der forhindrer yderligere ulighed og øget arbejdsløshed,« siger Stuart Russell, en af verdens førende forskere i kunstig intelligens og forfatteren af udkastet til erklæringen.

Det er ganske opplagt at drosjesjåfører forsvinner. Varehandelen er allerede i ferd med å forandre seg med netthandelen.

Henrik Schärfe mener, at det er en mulighed for at skabe bedre balance i samfundet.

»Lige nu er der rigtig mange, der får løn for at holde fast i et rat og kigge ud på vejen. Når de førerløse biler kommer, vil der ikke være mange taxachauffører tilbage. Mange ufaglærte og lavlønsjob er i overhængende fare for at forsvinde. Det er den mest umiddelbare trussel fra kunstig intelligens. Men vi lever også i et paradoksalt samfund, hvor dem, der er i arbejde, stresser for at nå det hele, mens andre går rundt og ikke har noget at lave. Teknologien giver nogle muligheder for at indrette arbejdsmarkedet på en ny måde,« siger Henrik Schärfe.

Det kan være det gir en mulighet til et nytt arbeidsliv. Men hva med produktiviteten? Er dette samfunnet for flere hundre tusen innvandrere nesten uten utdannelse?

Hvordan skal dagens politikere, forskere og medier forklare for velgerne at de med åpne øyne inviterte inn millioner av ufaglærte til et Europa som ikke har noen jobber til dem?

 

Artikkelen ligger bak JPs betalingsmur

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/viden/ECE7877812/Videnskabsfolk-advarer-Robotter-udrydder-eller-%C3%A6ndrer-os/

 

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629