Hans Rustad Weekendavisens Ole Nyeng har sett på mulighetene for at det kan bryte ut «franske tilstander» andre steder i Europa. I den forbindelse kommer han frem med noen sjokkerende tall om unge tyrkere i Tyskland. Halvparten kan ikke lese funksjonelt.
Problemerne er af en anden art, som det fremgår af den seneste, netop offentliggjorte PISA-undersøgelse: De to største grupper af indvandrere, ruslandstyskerne og tyrkerne, er ikke i stand til at læse på et relevant niveau, ja, halvdelen af de unge tyrkere kvalificerer sig ikke til niveau 1, hvilket vil sige, at de ikke kan læse. Det er til at forudse, at de unge mennesker ikke vil komme til at bidrage meget til det tyske samfund. Ifølge formanden for det tyske lærerforbund, Josef Kraus, er der omkring en million unge, som ikke opfylder de mest elementære sproglige krav. Blandt dem er der måske nok nogle, som kunne finde på at sætte ild til en politibil, hvis de fik lejligheden.
Det spesielle med Frankrike er at man utad snakker høyt om likhet, mens virkeligheten er en ganske annen. I Sverige ser det ut til å være en lignende kløft mellom ideal og virkelighet. Og nå begynner fasaden å sprekke.
I modsætning til tidligere har man i nogle medier nævnt, at det fortrinsvis er indvandrere, der er gerningsmændene. For en uge siden omtalte Dagens Nyheter således en undersøgelse lavet for Brottsoffermyndigheten, hvoraf det fremgik, at 23 af de 27 voldtægtsmænd, der indgik i studiet, var født i udlandet eller af udenlandske forældre. Samme dag var der omtale af en rapport fra politiet i Göteborg, hvoraf fremgik, at unge indvandrerdrenge fra tre forstæder i det nordøstlige Göteborg udgør en basis for rekrutteringen til fem multikriminelle bander, som er aktive i Vestsverige.
Segregeringen er klart mere udtalt i Sverige end i Danmark og er sket på trods af, at man i Sverige i årevis har bestræbt sig meget kraftigt på at undgå en »os og dem«-polarisering, som der er tendens til i Danmark.
Segregeringen er især kraftig i de såkaldte millionprogram-byggerier fra 1964-75, hvor tusindvis af indvandrere er samlet, og som typisk ligger som forstæder til en række svenske byer, fortrinsvis Stockholm, Göteborg og Malmø, men også andre byer. Tag som eksempel Ronna: Her er næsten halvdelen af de mandlige indvandrere og knap 60 procent af de kvindelige uden job. Fire ud af ti børn med indvandrerbaggrund forlod grundskolen i 2004 uden afgangsbevis, der kvalificerede til en ungdomsuddannelse.
For et par uger siden gav chefen for politiet i Stockholm-området, Carin Götblad, et interview til en – sigende nok finsk – avis, Helsingin Sanomat, hvori hun klart gav udtryk for, at der så godt som altid er indvandrere blandt de mistænkte, der står bag de mange, spektakulære røverier mod pengetransporter – 26 i år alene i Stockholmsområdet – og at den svenske integrationspolitik er en fiasko.
»Jeg ser unge som ikke får en uddannelse, fordi de ikke kan svensk. Og de får ingen job, fordi de allerede står i kriminalregistret,« sagde Carin Götblad til Helsingfors-avisen.
»Mange kommer fra familier, hvor ikke en eneste voksen har arbejde. I Sverige tillader vi, at store grupper lever uden for samfundet og ikke deltager i arbejdslivet. Den situation gør, at den kriminelle verden bliver tillokkende for de unge. De ser deres forbilleder med guldur på armen, kørende rundt i dyre Mercedes-biler. Vi lader dem ikke udføre arbejde, vi stiller ingen krav. Mennesker lærer sig at leve på understøttelse, og de lærer sig ikke svensk. Nu kan vi se den første generation, som er vokset op på denne måde. Der er opstået en kriminel generation: dårlige karakterer, dårlige sprogkundskaber, fattige forældre. De har ikke følelsen af at tilhøre det svenske samfund.«
