Gjesteskribent

Statsministerens valgkamp har været én lang talehandling, som skal sløre, at hun og hendes parti siger ét, men gør det modsatte.

Teorien om talehandlinger er en gammel traver i den akademiske verden. Begrebet blev udviklet for 50 år siden af anglesaksiske filosoffer, som skelnede mellem almindelige beskrivende ytringer og mere handlingsudførende ytringer, de såkaldte performativer. Performativer beskriver ikke bare virkeligheden, de handler med den.

Den, der f.eks. siger ”jeg døber dette skib Rolf Krake”, udfører en handling ved hjælp af ord – derved sker det. Den Helle Thorning-Schmidt, der igen og igen og i store helsidesannoncer siger, ”vi har strammet asylreglerne og skærpet kravene til flygtninge og indvandrere”, lyver.

Ret skal være ret: Ingen véd vel helt præcist, hvad Helle Thorning-Schmidt egentlig véd om noget som helst, så den spekulative mulighed foreligger, at hun taler mod bedre vidende.

Men det forekommer mildest talt usandsynligt, eftersom hendes nærmeste samarbejdspartner, de Radikale, har pralet med, at SR-regeringen har lempet udlændingepolitikken på 45 konkrete punkter i modsætning til de 31 punkter, vi andre kan tælle os frem til. Søndag udbasunerede de Radikale fra Bornholm, at de skam ønsker endnu flere indvandrere og flygtninge til Danmark. De titulerer dem godt nok ”arbejdskraft” som om, mennesker er åndsløse maskiner, man kan rykke rundt med som robotter henover lande- og kulturgrænser.

Hvordan kan Helle Thorning-Schmidt så påstå det modsatte? At hun har strammet lovgivningen og pludselig ønsker ”stramme asylregler og flere krav til indvandrere”?

Der er netop her, talehandlingen kommer ind og tilbyder os en nærliggende forklaring.

Statsministerens valgkamp har været én lang talehandling, som skal sløre, at hun og hendes parti siger ét, men gør det modsatte i en labil og skæbnesvanger periode, hvor migrationen eksploderer i Mellemøsten og Nordafrika, og hvor menneskesmugling er blevet det nye guld med fare for, at vi, sådan som flere demografer har advaret mod, endnu kun har oplevet de første skvulp af migrationens stormflod. Bare vent. Storbyernes no-go-zones vil brede sig som pletter på de cafélækre cityguides fra Rom til Rotterdam. En ny normal af kaos vil manuducere en ny social virkelighed for os vesterlændinge og vores børn.

Helle Thorning-Schmidt mener ikke selv, at hun lyver. Men fordi rød blok fra start var så langt bagud i procentpoint og så sig nødsaget til at gribe til desperate midler, har statsministeren ladet sig tage som gidsel af sin egen eller sine rådgiveres politiske retorik.

SR-regeringen har blotlagt Danmark for indvandring fra fallerede stater og vil efter alt at dømme tillade endnu mere, primært mandlig indvandring og siden familiesammenføring fra fortrinsvist muslimske områder.

Problemet er ikke alene, at det koster danskerne en formue år for år; husk på, at vi er vant til at blive flået. Næ, langt værre er, at masseindvandringen årti for årti ødelægger fællesskabet, den tillid og det ligeværd, som hidtil har eksisteret her, og som det har taget generationer at kultivere.

Desuden har det i løbet af de seneste 40 år vist sig at være praktisk umuligt at sende uønskede personer hjem igen. De fleste er allerede statsborgere, mange af dem er såmænd født her. Indvandringen er med andre irreversibel og kan modsat økonomiske fejldispositioner ikke gøres om. Det er netop derfor, at den må være både striks og stram. Som tingene har udviklet sig i Europa, er der brug for et regulært indvandrerstop. I stedet får vi ord, ord og atter ord.

Det var salig Grundtvig, der skrev, at ordet skaber, hvad det nævner. Men læg mærke til, at salmedigteren i salmen Vidunderligst af alt på jord fra 1829 hentydede til Guds ord, ikke til menneskers ytringer.

Det eneste, vi mangler at opleve fra Helle Thorning-Schmidts fire år lange illusionsnummer, er at se hende trylle vand om til vin eller se hendes regering mætte tusinder med fem brød og to fisk.

Det ville imidlertid være nok, hvis hun følte sig forpligtet til ikke at lyve os lige op i fjæset. Hun må jo tro, vi er idioter.

Retorik for neandertalere