Sakset/Fra hofta

Puk Damsgård, Midtøsten-korrespondent for Danmarks Radio, er en modig kvinne. Hun har siden februar 2012 dekket krigen i Syria. Sist hun var inne var i juni i år. Da registrerte hun store forandringer.

Krigen har herdet og forherdet folk.

I begyndelsen handlede revolutionen om frihed og reformer. Men som tiden er gået, er den blevet til en blodig og sekterisk krig mellem religiøse grupperinger. Islamistiske grupperinger som Jabhat al-Nusra og Islamisk Stat er vundet frem, mens aktører fra hele regionen deltager på enten oprørernes eller regimets side. Det er blevet en stedfortræderkrig med samtlige interesser i spil.

Puk Damsgård kunne selv se forråelsen i oprørernes øjne, da hun senest i juni i år besøgte det nordlige Syrien.

»Jeg kunne se, hvor hærdede de var blevet. Det var ikke Islamisk Stat eller andre, der stod der – det var almindelige oprørsgrupper. Men de lignede vilde dyr. Jeg kunne se, hvor ligeglade de var med mig. Hadet er blevet så voldsomt, at det at tage nogen til fange og slå dem ihjel bare er et udtryk for, at retfærdigheden sker fyldest,« siger hun.

Damsgård har skrevet boken «Hvor solen græder».

Oprørere, der så ud til endnu ikke at være fyldt atten, svingede vilkårligt truende med deres kalasjnikover og pistoler foran seks fanger. Beordret op mod endevæggen stod de med øjne som jagede dyr, der ængsteligt søgte medlidenhed, skrækslagne afventende oprørernes næste træk.

Syrerne er fortvilet over alt de har mistet. De begynte et opprør for å styrte en tyrann. Nå befinner de seg i en situasjon de hveren ser noen utgang eller ende på. Store deler av landet er ødelagt.

Det drepes mellom 5.000 og 6.000 mennesker i måneden.

Damsgård gjentar at hun har skrevet boken for å fortelle oss nordboere at det like godt kunne vært oss. Hva mener hun med det?

»Jeg forstår godt, at mange danskere ikke kan blive ved med at forholde sig til de grusomheder, der foregår dernede. Men sandheden er, at de mennesker, der bor i Syrien, lige så godt kunne være os selv. Det kunne være os, der bar på det had, og det kunne være os, der var flygtninge, fordi vi ønskede at revolte mod en despot. Og jeg håber, at jeg ved at fortælle om de mennesker – og ved at få sat ansigt på, hvordan det er at leve derinde – kan få skabt bare en lidt større interesse for, hvad der foregår,« siger Puk Damsgård og holder en pause, inden hun fortsætter:

»Jeg har skrevet bogen, fordi det er en tragedie, vi har lukket øjnene for«.

Spørsmålet er om ikke en god del europeere har forstått at «det kunne vært oss» og derfor snur seg vekk. De kjenner en dyp angst for at lignende krefter skal settes i sving i våre egne samfunn. Det som før var en radikal-idealistisk forhåpning og ønske om å vekke verden, er forvandlet til noe annet: en frykt for at volden også skal bryte ut i Europa. Det gir et bakteppe til denne krigen som vi ikke har sett maken til. Denne følelsen har fått næring fra alle rapportene om europeiske muslimer som har tatt ned for å kjempe på de mest ekstremes side. Halshoggingene setter ikke bare frykt i europeerne fordi de er grusomme. De vekker en egen angst fordi bøddelen snakker med London-aksent.

– Det kunne vært oss, får derfor en helt egen klang som Puk Damsgård kanskje ikke tenker over.

Jyllands-Posten Premium

 

omslag.hvorsolengreder

Boken kan fåes her til DK 119,-

Les også

-
-
-
-
-
-
-