Til Danmark er der under borgerkrigen kommet cirka 1000, og politikerne har ikke besluttet sig til andet, end ikke at sende dem tilbage, de er i det mindste tyst betænkelige. Nu kan de ånde lettet op, med tanke på den trafik de kan sikre på Øresundsbroen. Anders Danielsson, generaldirektör Migrationsverket meddeler det ovenstående, men da han næppe kan bestemme det selv, betyder det at ingen fatalistiske politikere er fristet af at lægge navn til, og det vil undre mig om nogen journalist går i købet på Migrationsministeren eller statsministeren:

«Hvor skal de bo»? Hvordan har vi råd? «Hvad hvis det kommer 50.000 hvert år de ti næste år»? «Det vil rygtes, strømmen vil øge». «Hvad vil andre EU lande ikke følger Sverige (og det tror ikke engang Cecilia Malmström, de gør), så kan presset blive uberegneligt stort, hvad så? Er der nogen grænse for antallet?» «Er det nu, I inddrager folks fritidshuse?» «I giver PUT til mængder, der ikke kan identifcere sig, hvordan kan I vide, det er syrere?» Endelig: Vi har en voksende statsgæld på 1.200 millarder kroner, vi skal altså betale dette for lånte penge?»

Og så videre. Ingen af disse spørgsmål, har pressen stillet i dag. Når man tænker på, at den syriske borgerkrig ser langvarig ud, og vil producere flygtninge ligegyldigt hvem der ‘vinder’, når man tænker boligmanglen arbejdsmanglen, økonomien, de overbelastede sygehuse og skoler og socialbudgetter, så savner jeg ord for de vanskeligheder, Sverige nu pøser oveni. Hvad der først bryder helt sammen, vil være tilfældigt. Ganske vist er det ikke billigt at komme til den svenske grænse (ca. 400.000 kroner til en smugler, men billigt når man tænker på at et PUT er mange millioner værd på en levetid,) Skulle det blive nemmere, er der ingen øvre grænse for hvor permanente opholdstilladelser, Sverige kan komme til at dele ud.

De svenske steder, jeg har besøgt i dag, hvor man kan høre vox populi, der er stemningen opgivende eller særdeles ophidset. Det kan blive en situation som i starten af 90 erne, da «Friggebo öppnade dammluckorna och släppte lös en okontrollerad flodvåg», der ikke er stoppet siden. Sverige er Vestens største tildeler asyl gennem tyve år.

Hvis jeg i forvejen nærede noget håb for en svensk fremtid, ville det være slut, men det gør jeg som bekendt ikke. Jeg registrerer hvad der sker som faser ved et dødsleje. Sverige ER Syrien i en støbeskål engang i fremtiden. Én generation har hærget landet som en græshoppesværm, to-tre er nok til at opløse det. Bare siden år 2000 har de givet en million opholdstilladelser.

Det tidspunkt, hvor Sveriges overlevelse som nation, er vigtigere end en hvilken som helst asylstrøm, vil ikke indfinde sig. I resten af Europa er der dog et vist håb endnu om at mobilisere tilstrækkelig selvopholdelsesdrift. Ikke i det hårdt top-styrede Sverige. Vi revolutionerer dit land, mens du holder kæft og betaler. Sveriges skæbne bestemmes af en lille mafiøs klike på max. 20.000 mennesker, bakket op af presse af betalte skriverkarle, som er en hån mod ordet pressefrihed. «Vi skal huske den barmhjertige smaritaner» skriver de. Ja, men han døde ikke selv af barmhjertigheden.

De gode græder og the usual idiots jubler og Thomas Hammerberg sætter trumf på, ved at sige at Sverige også skal tage imod Guantanamofanger:

Ta inn hele skjermen 03.09.2013 100359Ta inn hele skjermen 03.09.2013 112556

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂