Kommentar

Antall registrerte medlemmer av den danske folkekirken i København har falt dramatisk i løpet av få år. Grunnen er endring i sammensetning av befolkningen, les: innandring og et stort antall høyt utdannede.

Dermed får København en annen karakter enn resten av landet. Det samme er formodentlig i ferd med å skje i Oslo.

I januar 2010 var 64 procent af befolkningen i Københavns Stift medlem af kirken, og dermed har stiftet i København landets laveste medlemsprocent og hurtigst dalende medlemstal, viser tal fra Kirkeministeriet. I 1990 var over 80 procent af københavnerne således medlem af kirken.

Ifølge Hans Raun Iversen kan udviklingen have alvorlige konsekvenser for kirken i København, fordi lav rekruttering til barnedåben betyder, at medlemstallet på sigt falder yderligere.

Det er religionssociolog Ina Rosen, der har skrevet ph.d.-afhandling om danskernes religion, til dels enig i. Hun peger dog på, at nogle formentlig melder sig ind senere, når de skal giftes, fordi kirken for mange står stærkt ved bryllupper. Ifølge Ina Rosen hænger udviklingen blandt andet sammen med, at der er en overrepræsentation af folk med længerevarende uddannelse og en mere sammensat befolkning i København.

«Alt peger på, at de veluddannede ikke vil træffe valget på deres børns vegne og pådutte dem en særlig livsanskuelse. Derfor bliver de ikke døbt. Børnene må selv tage stilling, når de når konfirmationsalderen eller senere.»

I tre sogn er medlemstallet under 50%, ett av sognene som nevnes er Tingbjerg, et område dominert av muslimer som fikk stor oppmerksomhet i fjor da sognepresten ble mobbet vekk av ungdommer.

Det dramatiske fallet fra 80 til 64 prosent på bare tyve år, er en indikasjon på hvor fort endringene går, og spørsmålet er om ikke utviklingen vil ha tipping points: flukten fra bestemte innvandrerdominerte bydeler vil øke etter hvert som antall innfødte synker.

Folkekirkens medlemstal i København i frit fald