Gjesteskribent

Det er 85 år siden Lenin døde, og Russland er innhentet av sin mørke fortid. Historikeren Leon Nikulin reflekterer over parallellen mellom Lenin og Putin. Advokaten Jurij Schmid sa nylig at den russiske staten igjen er blitt forbrytersk.

Lenins blodige terror, ved hjælp af terrororganisationerne Tjekaen og GPU, voksede med uformindsket styrke. Tusindvis af børn, der blev forældreløse efter deportationen af deres forældre til Lenins nye kz-lejre GULAG, sang: «Djadja Lenin nasz papasja, GPU nasja mamasja« («Onkel Lenin er vores fader, og GPU er vores moder«).

I en seddel til terrorlederen Dzershinskij skrev Lenin: «En fri presse er lige så farlig som en fri Mauser (pistol). Ethvert forsøg på at diskreditere revolutionens erobringer og betydning skal betragtes som en folkefjendtlig forbrydelse.« I 1934 ændrede Lenins efterfølger, diktatoren Stalin, Lenins notat til straffeparagraf 58/10 i den kriminelle straffesamling, hvor en dom på 10 år, uden ret til korrespondance, i virkeligheden har betydet dødsstraf.

Nikita Khrusjtjev, der etablerede en kommission til at undersøge, hvor mange ofre Lenin og Stalin med deres terrororganisationer har på deres samvittighed efter revolutionen, blev, efter at han læste den første statistik, chokeret og beordrede undersøgelsen standset og befrielse af tusindvis af politiske fanger. Nu ved vi, at det drejer sig om mindst 50 mio. ofre, de fleste politiske (Politiken 18. april 1988).

Men efter at arkiver, der fortæller om Lenins terror, er blevet delvis åbnet, har russernes vurdering af Lenins og bolsjevikkernes revolution totalt ændret sig.

Lenins totalitære system

To uger efter revolutionen skrev den berømte forfatter Maxim Gorkij i en lederartikel i «Novaja Zjizn« (Det ny liv) følgende: «Lenin og Trotskij og deres allierede er allerede inficeret af magtens fordærvede gift, derom vidner allerede deres skændige indstilling til talefrihed, til individet og alle de rettigheder, for hvis sejr demokratiet har kæmpet«, og Gorkij fortsætter: «Arbejderklassen vil komme til at indse, at Lenin på dens skind med dens blod blot udfører et eksperiment og forsøger at presse proletariatets stemning til det yderste for at se, hvad der kommer ud af det.

På vejen anser Lenin og hans medkæmpere det for muligt at begå forbrydelser af enhver art og talrige arrestationer – altså de samme afskyeligheder som Stolypin og Pleve har begået.«

Det var således Lenins totalitære system, der nærmest automatisk førte til det stalinistiske blodbad. Kendte historikere i Vesten og i Rusland mener, at Lenin ikke stadigvæk fortjener at blive dyrket som ikon. «De russiske intellektuelle« – hedder det i vestlige filosoffers udtalelse – «bør holde op med at betragte Marx og Lenin som Bibelen og ikke være bange for at sammenligne teorien med de praktiske resultater.«

Det første tegn på, at Lenin er ude af kurs, var navneskiftet af revolutionens vugge Leningrad til Sankt Petersborg. Den politiske symbolik var svær at overse. Man havde næppe overvejet at bytte navn, hvis ikke Vladimir Lenin havde været ude af kurs.

De nygifte Sankt Petersborg-par lægger, som traditionen byder, blomster ved bronzestatuen af Peter den Store til hest. Men de kunne ikke drømme om at køre bryllupsbilen til Lenin-statuen ved Finlands banegården.

Genbegravelse af Lenins balsamerede lig blev sidst diskuteret i juni 2008. «En dag skal Lenin ikke mere være tæt på Kremls mure, han bør blive begravet«, sagde Gorbatjov til de russiske medier.

«Hvis vi begraver Lenin er det det samme som at fortælle en hel generation, at de har fulgt falske værdier og levet for ingenting,« sagde Vladimir Putin.

Putin har ret: sovjetborgere har fulgt falske værdier og for ingenting i 70 år.

Kronikken har også været bragt i Fyens Stiftstidende. Den vil indgå som tekst i Leon Nikulins kommende bog: «Fra Vladimir Lenin til Vladimir Putin». Leon Nikulin er dr.phil. og forfatter.