Hans Rustad Nydansker utgjør et økende antall på gudstjenestene. Det er særlig frikirkene og den katolske kirke som merker tilstrømming. Frikirkene er mer åpne og uformelle, og katolikkene er universelle.
Det er bemerkelsesverdig at gudstjenester og tilslutning til menigheter er en integreringsfaktor. Nydansker strømmer til og utgjør nå hver niende besøkende på gudstjenester, opplyser Kirkernes Informationstjeneste, KIT.
Selvom der ikke findes tidligere tal på nydanske kirkegængere, er der ifølge forskere og iagttagere tale om en markant stigning over få år. Leder af KIT Hans Henrik Lund, som har fulgt udviklingen blandt nydanskere tæt, vurderer, at tallet for 10 år siden var omkring 10.000, og at antallet dermed er steget 70 procent. Det skyldes, dels at antallet af flygtninge og indvandrere med kristen baggrund er steget de seneste år, dels at kirkerne fungerer som en dør til det danske samfund.
«Når der kommer 3000 au pair-piger fra Filippinerne eller 10.000 arbejdere fra Østeuropa, har de den kristne tro med sig. Mange nydanskere konverterer desuden til kristendommen fra især islam. De møder kristne, som har den samme etniske baggrund som dem, og som tager dem med i kirke. På den måde får de et netværk,» siger Hans Henrik Lund.
Møtes i kristendommen
Kristne opplever et fellesskap på tvers av kulturer.
Frikirkernes fokus på socialt samvær og aktiviteter for børn virker integrerende på nydanskere, mener antropolog med speciale i integration og religion Marianne Nøhr Larsen.
«Det er enormt integrerende, når vi lapper ind over hinandens religiøse sfærer og lærer hinanden at kende ad den vej. Og noget, der rykker, er netop, når man skaber et fællesskab ved at spise sammen, eller når børn lærer at lege sammen på tværs af kulturer,» siger hun.
Folkekirken erkjenner at deres form for gudstjeneste ikke appellerer til nydansker i samme grad, og konstaterer at slik er det bare. Man er innstilt på gammeldansker, og vil ikke svikte deres forventninger.
