Gjesteskribent

Av ROBERT ELLIS

Den islamistiske regering udskifter statens embedsmænd med partitro tilhængere, stræber efter kontrol over forfatningsdomstolen og søger nu også at ramme den kritiske presse med eksorbitante skattebøder

I august fik en redaktør fra Kasakhstan, Ramazan Yesergepov, tre års fængsel for at have ‘afsløret statshemmeligheder’ i en artikel, der handlede om et samarbejde mellem statens sikkerhedstjeneste, KNB, og en lokal destilleriejer. Sagen blev anledning til, at EU udstedte en erklæring, som fastslår, at journalister bør være frie til at rapportere om alle emner af offentlig interesse – herunder at kommentere statsadministrationen. Alle medlemslande har skrevet under. Det samme har kandidatlandene Kroatien og Makedonien, de potentielle medlemmer Albanien, Bosnien og Hercegovina samt Island og Norge. Kun ét land har ikke skrevet under: Tyrkiet.

Tyrkiet har ligeledes nægtet at underskrive en lignende erklæring, der beskylder Usbekistan for forsøg på gøre medierne tavse igennem intimidering og retsforfølgelse. Når man kigger på Tyrkiets egen håndtering af medierne, siden AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) i 2002 kom til magten, er der ingen grund til at undre sig. Og navnlig da ikke efter regeringens seneste forsøg på at knuse en kritisk dagspresse.

Som tidligere udvidelseskommissær Olli Rehn understregede over for Tyrkiet kort efter indledningen på optagelsesforhandlinger i oktober 2005: »Pluralisme og ytringsfrihed er grundlæggende værdier, der ikke kan kompromitteres«. Det budskab har Tyrkiets regering øjensynlig ikke forstået.

Social ingeniørkunst

Siden AKP dannede regering, har det iværksat, hvad Riza Türmen, tidligere dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, betegner som ‘social ingeniørkunst’: en radikal forandring af det tyrkiske samfund fra vestligt orienteret og sekulært til islamisk og konservativt.

Vejen til dette mål er gået igennem politisk og økonomisk magt, hvor den første har været forudsætningen for den sidste. På grund af det tyrkiske valgsystem fik AKP næsten to tredjedele af pladserne i parlamentet i 2002 med kun 34 procent af stemmerne, og fem år senere fik partiet en valgfremgang med 47 procent af stemmerne men kun 341 ud af parlamentets 550 pladser. AKP står stærkt på lokalplan, men opnåede alligevel kun 39 procent af stemmerne i lokalvalget i år. Partiets valgsejr i 2007 gjorde det muligt for AKP at få egen præsident – tidligere udenrigsminister Abdullah Gül – trods militærets modstand. Men selv om den tidligere præsident Ahmet Necdet Sezer, en stærk tilhænger af den sekulære stat, formåede at blokere for AKP’s lovgivning, er det lykkedes regeringen at opnå de fleste af sine mål.

I 2003 ændrede AKP licitationslovgivningen, hvilket gjorde det muligt at holde kontrakter om energi, vand, transport og telekommunikationer uden for, og endnu en ændring sidste år har gjort offentlige licitationer endnu mindre gennemsigtige. For to år siden udtalte Hüseyin Tugcu, en AKP-deputeret og en af partiets grundlæggere, at de, som får ansættelse i eller kontrakter med staten, må have tildækkede familier.

I december sidste år fremgik det af en rapport udarbejdet af Det Åbne Samfunds Institut og Bosporus Universitet, ‘At være anderledes i Tyrkiet’, at ikke-religiøse og sekularister føler sig presset til at indordne sig under de sociale normer fremmet af AKP for at bevare deres jobs og holde deres virksomheder i gang. For eksempel steg medlemskabet af Memur-Sen, en islamisk fagforening for offentligt ansatte, fra 42.000 i 2002 til 315.000 i 2008, mens medlemskabet af andre fagforeninger er forblevet stabilt.

Imam-hatip skoler

Som et led i Tyrkiets snigende islamisering er næsten alle ledende stillinger inden for statsadministrationen overtaget af regeringstilhængere, hvoraf en hel del ligesom premierminister Erdogan har studeret på imam-hatip-skoler (IHL), religiøse højskoler. Officielt er de betegnet som erhvervsskoler, og af den grund har IHL-studerende ikke kunnet komme ind på universiteterne på lige vilkår med studerende fra de offentlige højskoler. Nu er denne hindring fjernet, således at de har adgang til alle fakulteter.

Cirka 13.000 dimitterer fra imam-hatip-skolerne hvert år, hvoraf lidt over halvdelen er kvinder, og det slår hul i regeringens argument om, at formålet med skolerne er at uddanne imamer, da behovet for disse kun er på 3.000 årligt.

Udover de fleste ministerier har AKP-regeringens tilhængere overtaget kontrol med en række offentlige nævn såsom finanstilsynet, fondsrådet, bankgarantifonden, konkurrencestyrelsen, energistyrelsen, det videnskabelige råd, radio- og tv-nævnet og det højere uddannelsesnævn. Det er sidstnævnte, der udpeger rektorerne til landets 114 universiteter.

Som en del af AKP’s EU-orienterede reformprogram er militærets indflydelse blevet svækket, og i en sen nattetime sidst i juni fik regeringen vedtaget en ændring til straffeloven, der gør det muligt for civile domstole at retsforfølge militæret. Da loven imidlertid strider imod Tyrkiets forfatning, der giver militære domstole jurisdiktion over militæret, har oppositionspartiet CHP anmodet forfatningsdomstolen om at annullere ændringen.

Det er samme forfatningsdomstol, der sidste år fandt AKP skyldig i at være ‘fokus for anti-sekulære aktiviteter’, og halverede partiets statsstøtte. Erdogan har truet med at lukke domstolen, og den vil givetvis vil blive omfattet af AKP’s kommende juridiske reform, som vil ændre domstolens sammensætning og indflydelse og sætte den under regeringens kontrol.

En kritisk dagspresse

Den største modstand mod regeringens ‘social ingeniørkunst’ kommer fra en kritisk dagspresse, og derfor har Calik-gruppen, hvor Erdogans svigersøn er administrerende direktør, overtaget Sabah-ATV mediegruppen, Tyrkiets andenstørste. Hovedparten af købssummen er finansieret af to statsbanker.

Dog sidder Dogan Media Group (DMG), der står for gentagne afsløringer af korruption i regeringskredse, på 50 procent af markedet, og derfor har AKP grebet til usædvanlige midler for at standse kritikken. I februar blev DMG pålagt en skattebøde på 592 mio. dollar, og i sidste uge kom dødsstødet – endnu en skattebøde, denne gang på 2,5 mia. dollar.

Som Ismet Berkan, chefredaktør for Radikal (Tyrkiets Information) konkluderer: »Dette er situationen i det nye Tyrkiet; et land langt fra demokratiet, som nærmer sig fascisme.«

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse

Kilde: http://www.information.dk/203775

Links i artiklen:
[1] http://www.information.dk/files/avisbilleder/alternative/tyrkiskflag.jpg
[2] http://www.information.dk/files/tyrkiskflag.jpg

Opprinnelig i Information 14/09/2009