Kategori: Poesi

Asiatisk i Vælde er Angsten. Den er modnet med umodne Aar. Og jeg føler det dagligt i Hjærtet, som om Fastlande dagligt forgaar. Men min Angst må forløses i Længsel og i Syner af Rædsel og Nød. Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og mod Hærværk og pludselig Død. Jeg har længtes mod brændende Byer og […]

Les mer»

Ikke baktal hverandre, mine søsken. Den som baktaler en bror eller dømmer en bror, baktaler loven og dømmer loven. Men dersom du dømmer loven, da gjør du ikke hva den sier, men setter deg til doms over den. Det er én som er lovgiver og dommer, han som har makt både til å frelse og […]

Les mer»

Nu glider båten mot skjærgårdsøen, en ø i havet med grønne strande. Her lever blomster for ingens øyne, de står så fremmed og ser meg lande. Mitt hjerte blir som en fabelhave med samme blomster som øen eier. De taler sammen og hvisker selsomt, som børn de møtes og ler og neier. Her var jeg […]

Les mer»

Nu er det så at jeg har drevet et egenartet skriverarbeide og bedre end flertallet det vet jeg meget vel. Men dette er egentlig ikke så meget min fortjeneste, for jeg var født med ævnerne til det. Slik er det. Knut Hamsun Den Siste Glæde

Les mer»

Ord

Varma ord, vackra ord, djupa ord… De äro som doften av en blomma i natten den man icke ser. Bakom dem lurar den tomma rymden… Kanske de äro den ringlande röken från kärlekens varma härd? Edith Södergran

Les mer»

Oroliga drömmar

Fjärran från lyckan ligger jag på en ö i havet och sover. Dimmorna stiga och fly och vindarna växla, jag drömmer oroliga drömmar om krig och stora fester och att min älskade står på ett skepp och ser hur svalorna flyga och känner ingen längtan! Det är något tungt i hans inre som icke kan […]

Les mer»

Båten var allerede langt fra land, og den kjempet seg fram i bølgene, for det var motvind. Men i den fjerde nattevakt kom han til dem, gående på sjøen. Da disiplene fikk se ham der han gikk på vannet, ble de skrekkslagne. «Det er et gjenferd!» sa de og skrek av angst. Men i det […]

Les mer»

When the hanged man was taken down from the gallows his eyes were still unbroken. The executioner hastened to close them, but the bystanders had noticed and lowered their own eyes in shame. The gallows, however, for this one minute, considered itself a tree, and as nobody had looked up we cannot be sure that […]

Les mer»

A rumbling – Ein Dröhnen

A rumbling; truth itself has appeared among humankind in the very thick of their flurrying metaphors. Ein Dröhnen: es ist die Wahrheit selbst unter die Menschen getreten, mittens ins Metapherngestöber. Paul Celan

Les mer»

Sonnet to science

Science! true daughter of Old Time thou art! Who alterest all things with thy peering eyes. Why preyest thou thus upon the poet’s heart, Vulture, whose wings are dull realities? How should he love thee? or how deem thee wise, Who wouldst not leave him in his wandering To seek for treasure in the jewelled […]

Les mer»