Gustave Doré (1832-1883)
Xylografi/trestikk i La Grande Bible de Tours (1866)

I evangeliet etter Marcus 16, 1-8 (DNB 1930) leser vi:

Og da sabbaten var til ende, kjøpte Maria Magdalena og Maria, Jakobs mor, og Salome velluktende urter for å gå og salve ham. Og meget tidlig på den første dag i uken kom de til graven, da solen gikk op. Og de sa til hverandre: Hvem skal velte bort stenen fra døren til graven for oss? Og da de så op, blev de var at stenen var veltet bort; for den var meget stor.

Og da de kom inn i graven, så de en ung mann sitte på høire side, klædd i en hvit, sid kjortel; og de blev forferdet. Men han sier til dem: Forferdes ikke! I søker Jesus fra Nasaret, den korsfestede; han er opstanden, han er ikke her; se, der er stedet hvor de la ham. Men gå bort og si til hans disipler og til Peter at han går i forveien for eder til Galilea; der skal I se ham, som han har sagt eder. Og de gikk ut og flydde bort fra graven; for beven og forferdelse var kommet over dem; og de talte ikke et ord til nogen; for de fryktet.

I de håndskrifter som regnes som eldst, i.e. de alexandrinske, primært Sinaiticus og Vaticanus, omfatter det 16. og siste kapitel i evangeliet etter Marcus kun åtte vers. To forskjellige avslutninger, en kort og en noe lengre, er kjent fra senere håndskrifter. Den lengre variant finner vi i de byzantinske majoritetstekster, der det antydes en kjennskap til Lukas-evangeliets Emmaus-beretning.





Første påskedag er Paaskemorgen slukker Sorgen en selvfølgelighet.

Tekst N.F.S. Grundtvig (1783-1872), melodi Ludvig M. Lindeman (1812-1887).

Kirsten Flagstad (1895-1962) synger med Sigvart Fotland (1901-1989) ved orgelet i Ris kirke i Oslo (1956).

Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.
Den os har givet lyset og livet,
lyset og livet til dagning blid.
Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.

Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.
Helvede græder, Himlen sig glæder,
Himlen sig glæder ved lovsang ny.
Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.

Sangen toner, vor forsoner,
vor forsoner til evig pris.
Han ville bløde for os at møde,
for os at møde i Paradis.
Sangen toner, vor forsoner,
vor forsoner til evig pris.

Englehære budskab bære,
budskab bære med lovsang ny,
flyve så fage, frem og tilbage,
frem og tilbage: til grav, til sky.
Englehære budskab bære,
budskab bære med lovsang ny.

Bødt er brøden, død er døden,
død er døden i Paradis.
Nu ligger graven midt i Guds-haven
midt i Guds-haven til Jesu pris.
Bødt er brøden, død er døden,
død er døden i Paradis.

Mørket græder, engleklæder,
engleklæder de er som lyn.
Om end bedrøvet smiler dog støvet,
smiler dog støvet ved engle-syn.
Mørket græder, engleklæder,
engleklæder de er som lyn.

Favrt i skare op vi fare,
op vi fare fra grav i sky!
Tungerne gløde, Herren vi møde,
Herren vi møde med lovsang ny.
Favrt i skare op vi fare,
op vi fare fra grav i sky!

Les også

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂