Sakset/Fra hofta

1-eidsvoll 008

(Klik for stort foto.) – Der var masser af begivenheder jeg gik glip i København på 200-års dagen for hvad man kalder Europas første frie forfatning, Norges. (Det var den nu ikke, 3. maj 1791 vedtog det polske parlament, Sejmen, en forfatning, der regnes for at være Europas første demokratiske forfatning, men den er glemt fordi Polen ophørte som selvstændig stat i 1795.)  Jeg vidste heller ikke vi havde fået en Eidsvoll Plads mens jeg var udenbys.

Den ligger godt lige dér ved Nyboder, midt imellem H.W. Bissens statue af Chr. IV og Ørnulf Basts skulptur To søstre fra 1949 med inskriptionen «Norge takker Danmark 1940-1945,» en tak for Norgeshjælpen, den mest omfattende humanitære indsats i Danmarkshistorien. Pladsen blev fra gammel tid kaldt Grønland.

Der er mere stil over Eidsvoll end Regnbuepladsen, en pinagtighed der, hvis den endelig skulle hedde nogen homoseksuelt, skulle have heddet Herman Bangs Plads af disse grunde. Heller ikke et ord om den nye Svend Aukens Plads, mange dårlige ideer holder ikke evigt. Jeg ved ikke hvor mange nordmænd, som bor i Danmark, det føles som mange, i al fald mange nok til at de har Den Norske Forening, en gammel aktiv forening fra 1863.

Jeg tog revanche ved at gå til åbent hus (skib?) på den norske fregat Helge Ingstad, der stadig lå på Langelinje søndag sammen med to tyske fregatter, Hamburg og Mecklenburg-Vorpommern:

1-fregatter 25.05.2014 014

2-fregatter 25.05.2014 013 3-fregatter 25.05.2014 010