Det kan godt være, at verden snart går under. Men kunsten stiger, især på internettet og i de sociale medier, hvor globale islamister for længst er trådt ind i den digitale tidsalder. I denne uge kunne vestlige medier rapportere, at den iranske ayatollah Ali Khamenei nu har fået sin egen profil på Facebook, ligesom en af svensk journalistiks få journalister Per Gudmundson kunne dokumentere, hvordan svenske statsborgere deltager aktivt i krigen mod de vantro i Syrien, før de atter vender hjem til folkehjemmet på fuld overførsel. Jo, krigen er hellig, Facebook mediet, bopælen en forstad til Stockholm, Gøteborg eller Malmø. Mens velfærdsstaten betaler.

Selv Politiken har fundet ud af, at alt ikke er lutter lagkage og 2100 Spelt, bedst som vi skulle til at holde jul og spise med Price. Avisen har i et sjældent anfald af mod sat kræfter af til at botanisere i danske jihadisters opfordringer til mord via cyberspace. Truslerne kommer, som man kunne forvente det, fra «velintegrerede», unge muslimske mænd, der går i gymnasiet eller på handelsskole, har kvindelige lærere, almindelige job, drikker Coca-Cola, spiller computerspil og på overfladen ligner rødbedemonarkiets mange andre unge lømler.

De holder måske endda med Aab i Superligaen. Men tag ikke fejl. Disse indvandrerfyre nærer varme følelser for militant islam og er i digital nærkontakt med Al Qaida, al-Shabaab og Taleban. Dansk-somaliere, dansk-pakistanere, dansk-libanesere, hele den tyrkiske musik.

Kaldet til Islam, som en af de mest radikale grupper hedder.

Afsløringerne kan ikke komme bag på nogen, der har fulgt med i udviklingen her og i resten af Europa det seneste årti. Striden mellem »dem« og »os« spidser til år for år, eftersom radikaliseringen stille og roligt skærpes under velfærdsstatens dække, mens halalhipstere vælter sig i ironi og sarkasme og rutineagtigt skælder ud på »nationalkonservative mørkemænd«. Ligesom de mange velmenende kommentatorer, der igen og igen har dømt værdikampen ude med henvisning til, at finanskrisen åd den, må sluge den ene kamel efter den anden. Hvor mange pukler disse kommentatorer går rundt med, ved de med garanti ikke selv.

Samtidig er danske islamforskere naturligvis stærkt rystede over, hvad Facebook gemmer af manifest islamisme. Hvilket sådan set bare understreger deres strukturelle naivitet. Disse kloge mennesker forstår ganske simpelt ikke alvoren i det, de får penge af os andre til at forske i og viser gang på gang, at vi ville gøre klogt i at bede dem feje gader i stedet. Med tandbørster.

Danske islameksperter vil være de sidste til at forstå, hvad der er i gære og kommer formentlig aldrig til den konklusion, at det er på høje tid at tage handskerne af, dømme, fængsle eller udvise de kriminelle og sætte en prop i fjernindvandringen.

Radikaliseringen af cyberspace kommer ikke fra det ydre rum. Det er heller ikke mediet, der forårsager den; mediet gør blot budskabet meget nemmere at sprede. Radikaliseringen af internettet spejler radikaliseringen i de muslimske miljøer i Europa.

Små ting kan som bekendt få store konsekvenser. Når andelen af muslimske indvandrere i et lokalsamfund overstiger en vis procentdel, fraflytter den oprindelige befolkning og et nyt kvarter vokser frem.

I kulissen af dette kvarter går unge mænd rundt med et sitrende had til det samfund, de bor i.

Hadet udløses stadig hyppigere, som f. eks. i Göteborg tirsdag, hvor en gruppe på omkring 500 unge indvandrere forsøgte at storme et gymnasium for angiveligt at fange en elev, der er under mistanke for at have spredt sexistiske rygter om navngivne kvinder via nettet.

Hoben var mobiliseret via Facebook.

Men konsekvenserne er nok så reelle. Allerede dagen efter var gymnasiet lukket.

Første gang i Jyllands-Posten Debatt