Menig af 1. klasse i den amerikanske hær Nasser Jason Abdo, 21, kom første gang i nyhederne i august sidste år, da han, idet han hævdede, at hans islamiske tro stred imod hans tjeneste i det amerikanske militær, ansøgte om status som «conscientious objector» (C.O.) [militærnægter af samvittighedsmæssige årsager]. Idet han henviste til den aktuelle amerikanske krigsførelse i Irak og Afghanistan, hævdede Abdo, at en muslim «ikke har lov til at deltage i en fra et islamisk synspunkt uretfærdig krig. Enhver muslim, som kender sin religion … bør ikke tjene i det amerikanske militær.» Han skrev endvidere: «Jeg kan ikke være soldat i den amerikanske hær og fortsat være tro mod islam.»

Abdo fremsatte også anti-amerikanske udtalelser i forbindelse med sit sprogkursus i pashto og opførte Council on American-Islamic Relations (CAIR) på sin Facebook-side som en af sine «aktiviteter og interesser.» Han erklærede det som sin hensigt at forlade hæren, bekæmpe «islamofobi» og «vise muslimer, hvordan vi kan føre vores liv. Samt forsøge at frembringe en god, positiv spin derude om, at islam er en god, fredelig religion. Vi er ikke alle terrorister, at I ved det?»

I maj 2011 fik Abdo tildelt C.O. status. Men han blev også informeret om, at han på grund af en undersøgelse, der var sat i gang af hans anti-amerikanske udtalelser, ville blive underlagt en Artikel 32-høring (den militære ækvivalent til en storjury) for at have downloadet 34 børnepornografiske billeder på sin regeringsudleverede computer. Abdo svor at ville imødegå denne anklage og satte spørgsmålstegn ved hærens motiver: «Der er gået næsten ti måneder, siden undersøgelsen begyndte, og først nu hvor min ansøgning om C.O. status er blevet godkendt, bliver jeg anklaget for børnepornografi. Jeg synes, at det alt sammen lyder temmelig muggent.»

Den 15. juni anbefalede Artikel 32-høringen, at Abdo blev stillet for en krigsret på grund af den ulovlige pornografi. Den 4. juli forlod han AWOL (fraværende uden tilladelse) 101. Luftbårne Division ved Fort Campbell, Kentucky. Den 27. juli dukkede han op i Guns Galore, en våbenforretning i Killeen, Texas, nær Fort Hood, hvor han købte våben, ammunition og materialer til bombefremstilling. Han købte også en uniform med Fort Hood-mærker fra et militært overskudslager.

Da politiet arresterede ham senere samme dag, viste presseudsendte opgørelser fra FBI, at «Abdo var i besiddelse af en .40 kaliber pistol, ammunition, en artikel [fra Inspire, al-Qaedas engelsksprogede blad] med titlen ‘Fremstil en bombe i din mors køkken,’ samt komponenter til bombefremstilling, herunder seks flasker røgfrit krudt, haglgeværpatroner, hagl til haglgevær, to ure, to spoler autoledning, et elektrisk bor og to trykkogere.» Disse materialer i Abdos besiddelse svarer præcist til «ingredienserne» på listen i bladet Inspires artikel vedrørende bombefremstilling.

Abdo indrømmede over for FBI, at han havde «planlagt at samle to bomber på sit hotelværelse ved hjælp af krudt og sprængstykker pakket ned i trykkogerne med henblik på sprængning på en ikke nærmere udpeget restaurant, som hyppigt bliver besøgt af soldater fra Fort Hood.»

Hvad var hans motiv?

To motiver falder i øjnene: Han tilstod at have planlagt at dræbe soldater for at «hævne sig» på militæret, formentlig på grund af krigsretten. Men hans større mål var islamistisk, nemlig at ramme kafirer (ikke-muslimer). Han kom med anti-amerikanske udtalelser, læste al-Qaedas blad, anbefalede CAIR, snakkede løs om «islamofobi» og erklærede, at han ikke kunne kæmpe imod sine muslimske trosfæller. Guns Galore er den samme forretning, hvor major Nidal Hasan købte de våben, som han benyttede til at dræbe 14 mennesker ved Fort Hood i november 2009. I retten råbte Abdo: «Nidal Hasan—Fort Hood 2009» og «Anwar al-Awlaki» (Hasans åndelige vejleder i al-Qaeda). Han råbte også: «Abeer Qasim al-Janabi—Irak 2006,» navnet på en pige, som var blevet gruppevoldtaget og myrdet det pågældende år af soldater fra 101. division.

Denne sag fremhæver et dybtgående problem: Er islam ikke kompatibel med at gøre tjeneste for den amerikanske regering? Abdos krav om C.O.-status og hans planlagte terrorisme støtter på modsat, men også komplementær vis argumentet om manglende kompatibilitet. Den amerikanske hær accepterede stiltiende hans påstand ved at tildele ham C.O.-status, en afgørelse som måske var påvirket af de gentagne muslimske angreb på det amerikanske militær, herunder sergent Hasan Akbars angreb på officerer i Kuwait, Nidal Hasans gåen grassat på Fort Hood og Abdulhakim Mujahid Muhammads angreb på et militært rekrutteringscenter i Arkansas.
Denne enighed mellem Abdo og hæren har store implikationer for islam i Amerika, fordi den antyder, at muslimer udgør en femte kolonne og ikke kan være loyale borgere. Jeg er uenig heri: Muslimer kan være patriotiske amerikanere og eksemplariske soldater. Når det er sagt, så peger Abdo-sagen endnu engang på behovet for øget granskning af muslimer, hvad enten de er i tjeneste for regeringen eller går om bord i fly. Det er uheldigt, det er frastødende, men den almene sikkerhed kræver intet mindre.

2. aug. 2011 opdatering: Jeg bringer, hvad der forekommer at være den mest fyldestgørende tilgængelige beretning om Nasser Abdo-sagen i «Nasser Abdo: The Full Story,» en 2.500-ords weblog-beretning påbegyndt for et år siden.

Oversatt av Mette Thomsen

Endnu en islamistisk soldat bliver terrorist i Texas
af Daniel Pipes
The Washington Times
2. August 2011
http://da.danielpipes.org/10034/islamistisk-soldat-terrorist-texas