Flere og flere danske barnehager kutter ut all mat med svinekjøtt viser en undersøkelse Ekstrabladet har foretatt.

 

I Ishøj er forbuddet tilmed blevet totalt, og den danske nationalspise er nu afskaffet i alle vestegnskommunens daginstitutioner.

Flere steder i København har man sågar ud over svineforbuddet besluttet kun at servere halalslagtet kød for børnene, fordi man ikke vil forskelsbehandle på grund af religion.

Det afsløres i en gennemgang af kostpolitikken hos en række daginstitutioner landet over, som Ekstra Bladet har foretaget, og som viser, at mindst 30 steder i dag ikke serverer svinekød til børnene.

..

Martha Hjemmet på Nørrebro i København, hvor cirka 40 pct. af børnene har anden etnisk baggrund, er et af de steder, hvor man har fravalgt svinekød.

Nu serverer man kun halalkød for børnene.

– Det er en holdningsmæssig beslutning om, at vi har halalslagtet kød, fordi vi har mange børn af anden etnisk baggrund, og vi ser det ikke som nogen begrænsning, mere som et naturligt hensyn, siger lederen af Martha Hjemmet, Anna Fisker.

I følge ernæringsekspert, professor Arne Astrup, er der intet ernæringsmæssigt, der taler i mod et svineforbud. Han mener dog, at andre ting kan gå tabt:

– Det er et spørgsmål om madkultur, og der ryger jo nogle traditionelle danske ting ud, hvis man fravælger svinekødet. Jeg ville da selv have svært ved at forstå, hvis mine børn pludselig ikke kunne få sunde danske retter som leverpostej og kødpølse lavet på svin, fordi der gik nogle muslimske børn i samme institution, siger han.

 

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2041767.ece