Jytte Klausens bok om karikaturtegningene utkom på Yale University Press igår. Morten Thomsen Højsgaard anmelder den i Kristelig Dagblad:
På et af verdens fineste akademiske forlag udgiver den danske professor i politik Jytte Klausen i dag det, der skulle have været bogen over alle bøger om Muhammed-karikaturerne, som rystede Danmark og verden i 2005 og 2006. Yale University Press har imidlertid med en aldeles ufin beslutning om ikke at ville bringe en eneste illustration af muslimernes profet gjort bogen til en skamplet på den frie forskning, som Danmark og USA ellers er kendt for og har skabt rige samfund på baggrund af. Bogen bringer uden reservationer karikaturtegninger af såvel pavestolen som vestlige statsledere, men altså ikke en eneste af de tolv tegninger, der ellers udgør hele bogens analytiske centrum.
Jytte Klausen burde naturligvis have valgt at få bogen trykt hos et andet forlag, som ville vægte faglig integritet og solid dokumentation frem for uldne undskyldninger højest. Men Klausen medgiver, at hun har indvilliget i betingelserne. Dermed gør hun sig medskyldig i en markant akademisk fejltagelse, som sår tvivl ikke bare om bogens illustrationer, men om hele bogens tekst og troværdighed. For på hvilke andre punkter har den ellers velskrivende og vidende danske professor slækket på kravene enten for at få lettere manøvrerum blandt muslimske kilder eller albuerum i en tilsyneladende islamforskrækket amerikansk universitetselite?
Jytte Klausen: The Cartoons that Shook the World. Yale University Press. 230 sider.
Bildet:
Professor Jytte Klausen har i sin bog intet imod at bringe stærkt nedsættende karikaturer af paven og tidligere statsledere som George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen (V). Hun medtager også lister med muslimske opfordringer til at straffe navngivne danske tegnere. Men at bringe bare ét billede af Muhammed, det forbyder hendes respekt for islam og forlagets krav hende at gøre. — Illustration fra bogen.