Hvert år sender innvandrere i den vestlige verden opptil 1500 milliarder hjem til sine fattige familier. Bred internasjonal forskning viser at pengene er helt avgjørende for mottagernes sjanser for å overleve. Det samlede beløpet er 3 ganger større enn den offisielle bistanden til utviklingslandene.

Den private pengeoverførselen verden over er mer enn fordoblet på bare 10 år.

Fra Danmark alene blir det sendt 10 milliarder fra innvandrere til slektninger i utviklingsland. I dag går det langt flere private midler ut enn det kommer inn over danske grenser.

Tallene er offentliggjort fra FNs internasjonale Fond for Landbruksutvikling (IFAD), etter den hittil mest omfattende undersøkelse av den verdensomspennende pengestrømmen.

»Hvis man skar de her pengeoverførsler væk fra den ene dag til den anden, ville man opleve både økonomiske og sociale kriser. Ikke i løbet af år, men i løbet af uger«, siger Pedro de Vasconcelos, programleder i IFAD, til Politiken.

Han kalder pengeoverførslerne »globaliseringens menneskelige ansigt«. En bror, søster, mor eller far er rejst eller flygtet til et rigere land, hvor de har mulighed for at få et arbejde. Når de hver måned hæver deres løn, sender de en større eller mindre del af pengene hjem.

Et par hundrede kroner batter måske ikke meget for en person i Danmark, men beløbene udskifter ofte hungersnød med mad på bordet i verdens fattigste lande.

I følge IFADs undersøkelse går mellom 80 og 90 prosent av pengene til basale behov som mat, medisin og utgifter til utdannelse. Resten blir brukt til å investere i boliger eller små virksomheter. Både FN, EU og Verdensbanken har i de senere år debattert hvilken effekt pengestrømmen har på avsendere og mottagere

Foruden at være større end den globale ulandsbistand er de private pengestrømme mere stabile. Faktisk stiger de private overførsler i krisetider, hvor bistanden og udenlandske investeringer går ned.

Men donorlandene skal ikke tro, at de private pengeoverførsler på nogen måde kan erstatte udviklingsbistanden. Det understreger Peter Hansen, der forsker i remitter ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Dansk udviklingsbistand går til at bygge skoler og veje. Så fordi der går en masse penge direkte til folk, betyder det ikke, at man kan tage dansk udviklingsbistand væk. Det ville gå hårdt ud over en masse sektorer«, siger Peter Hansen.

Mens pengene har vital betydning for mottagerne, fører imidlertid de faste overførslene til negative konsekvenser for avsenderne. Flere integrasjonseksperter fremhever at forsendelsene er en stor byrde for innvandrere som i forveien har en stram økonomi.

Jyllandsposten: Indvandrere sender 10 mia. hjem om året