Globaliseringen øker religionenes betydning. Hva er det som skjer når Danmark blir boikottet i en rekke land pga noen skarve tegninger i en avis ingen hadde hørt om?

Professor Margit Warburg ved Institutt for Tverrkulturelle studier ved Universitetet i København holdt sist uke et innlegg på et åpent møte om Muhammed-striden, gjengitt i siste Weekendavisen. Det utmerker seg ved å antyde det store mangfoldet, polyfonien i den globaliserte verden.

Globalisering burde vært et eget fag. Hvordan menneskene oppdaget sin egen planet, grensene for den og dens finalitet. Vissheten om at horisonten ikke er uendelig forandrer vår oppfatning av rommet.

Den store hendelsen er oppdagelsen av Amerika, som er innledningen på den moderne tid.

Den polske forfatteren og journalisten Ryszard Kapuscinski skriver instruktivt om behovet for og betydningen av grenser, i innledningen til boken «Imperiet». Det er stor forskjell på en nasjonalstats grenser og et imperiums. Bevisstheten til folkene blir helt annerledes. I Norge er vi i liten grad opptatt av russernes mentalitet, som er preget av imperiet. Det har praktiske konsekvenser for handel og vandel.

Møtet mellom fremmede kulturer og den norske handler om grenser. Identitet handler om grenser.

Ikke noe samfunn forblir uberørt av globaliseringen. Det er ikke bare den tredje verden som blir «overkjørt». Den nye avtalen om avskaffelse av sukker-subsidier betyr at 325.000 sukkerbønder i EU må legge ned. Det skulle egentlig kommet sukkerbonden i Mosambik til gode, men heller ikke han greier å henge med i konkurransen. Vinneren er sukkerplantasjene i Brasil. Ingen kan hamle opp med deres lønnsomhet. Derfor kjøper store europeiske sukkerprodusenter seg nå inn i Brasil. Men var det meningen?

Altfor mye av norsk globaliseringsdebatt er preget av svart/hvitt-tenkning, av sjablong-tenkning.

Overført på kulturens område er globaliseringen enda mer uoversiktlig og komplisert. At det er et religiøst globalt slagfelt, er en høyst interessant synsvinkel.

Warburg siterer Harvard-sosiologen Rosabeth Moss Kanter, som i 1995 definerte fire trekk ved globaliseringen:

Mobilitet betyder, at kapital, ideer og mennesker i stigende grad bliver flytbare på tværs af gamle grænser. Aktuelt vidner skiltene i kølediskene i supermarkeder i Saudi-Arabien om varernes internationale mobilitet.

Samtidigheden viser sig ved, at demonstrationerne mod Danmark inden for ufattelig kort tid er blusset op i mange forskellige lande på én gang; de har ikke fulgt et gammeldags geografisk spredningsmønster som ringe i vandet, fra et land til nabolandet og så videre til næste naboland.

Bypass – som der ikke findes nogen rigtig dækkende oversættelse af til dansk – betegner de forøgede muligheder for kommunikation og vareudveksling gennem nye kanaler eller netværk, hvorved monopoler og magtfulde kontrollanter oplever, at deres hidtidige magt smuldrer. Allerede for 25 år siden udnyttedes bypass i den iranske revolution, idet Khomeini indtalte sine budskaber på kasettebånd, som kunne mangfoldiggøres og spredes af hans tilhængere uden om shahens censur. Regeringerne i de muslimske lande har længe ikke kunnet kontrollere nyhedsstrømmen med fremvæksten af internettet og de nye internationale TV-kanaler med al-Jazeera i spidsen. Men heller ikke den danske regering har kunnet kontrollere krisens forløb, efter at en delegation af imamer udnyttede deres religiøse netværk til at bypasse diplomatiet.

Multipolaritet er udtryk for, at et gammelt centers dominans bliver brudt, og der bliver flere nye subcentre, politisk, økonomisk og kulturelt. I den nuværende krise er der ikke noget kontrollerende center, som den danske regering kan forhandle med, i modsætning til ved tidligere tiders diplomatiske forviklinger, som kunne behandles mellem kendte parter. Beslutninger om konfliktens optrapning eller neddæmpning tages mange steder stort set uafhængigt af hinanden, og vi kan ikke altid identificere en forhandlingspartner.

Bypass-fenomenet er det minst kjente og det mest spennende, og representerer det banebrytende ved den virtuelle verdens muligheter: at informasjon som «forandrer» kan dukke opp fra hvorsomhelst og fra hvemsomhelst og gå utenom alle etablerte kanaler og likevel berøre alle. Skulle det dukke opp en Einstein eller Newton på New Guinea, eller kanskje en Buddah? Det er ikke utenkelig at vi vil få oppleve karismatiske ledere i stort format, hvor det globale miljø er «varmet opp» av pandemier.

Hva skjer med identiteten til lokalsamfunn og individer der verden trenger seg på?

Warburg sier det skjer en heterogenisering og homogensiering samtidig.

Det er ekstremerne, og den fremherskende opfattelse blandt forskere inden for globalisering og religion er, at der ikke er tale om et enten-eller; globaliseringen leder lokalt både til en homogenisering og en heterogenisering. Begge er reaktioner på, at globaliseringen bringer fremmede mennesker, varer, skikke og kulturudbud tættere på hverdagen, og det sker med en stigende intensitet. Det ser tilsyneladende ofte ud som om den lokale og traditionelle levevis er ved at bukke under som konsekvens af globaliseringen, men det kan være en for hastig konklusion. Typisk ser man, at vare- og kulturforbruget i stigende grad bliver internationalt, samtidig med at folk accentuerer visse lokale særtræk som led i en omkonstruktion af lokal identitet. De trækker på, hvad man kalder deres kulturelle kapital i denne proces, og der tages i vid udstrækning hensyn til, hvad der traditionelt har givet prestige.

Semantikken kan gi interessante paralleller med sin synkretisme, dvs. lån fra ulike religioner. Problemet er at man i Europa ikke har noen egentlig religion, mer en kultur-religion. Den er usikker på sin egen betydning og verdiforankring. Det finnes tendenser til en bevisstgjøring i Danmark og Nederland, og i Tyskland. Mye avhenger av hva slags spåk denne får. Hvem som definerer hva. Det finnes ingen vei tilbake. Den globale verden er kommet for å bli.

Weekendavisen. sub only.