La ordene synke inn:

Velfærdsstaten kan, som Henning Fonsmark pegede på for præcis 20 år siden, kun holdes i gang ved uafbrudt gældssætning og skatteplyndring. Udviklingen i resten af Europa understreger denne observation. De europæiske maksimalstater falder på stribe, og så er krisen endda kun lige begyndt.

På den ene side handler krisen om vores økonomiske frihed, hvor det afgørende problem er, at velfærdsstaten har gjort et flertal af danskerne blinde for, at vi ender med at fordele fattigdommen, hvis den danske overførselsøkonomi ikke reformeres drastisk og kvikt til fordel for individuel foretagsomhed og national konkurrenceevne.

På den anden side handler krisen om vores politiske frihed, hvor det afgørende problem er, at indvandringen fra ikke-vestlige lande i kombination med det stigende geopolitiske tryk fra politisk islam sætter Danmark under pres. Økonomisk på grund af velfærdsstaten.
Kulturelt fordi islams værdier omsat til politik undergraver den frihedskultur, Danmark og resten af Europa bygger på.

Vores krise er ikke alene finansiel. Den er ligeledes politisk og kulturel.

Hvis ikke den nuværende forvirring afløses af en besindelse eller et pludseligt klarsyn, fortsætter vi ud over kanten.

Den ellevte time