Kanskje George W. Bush av ettertiden vil bli ansett for å være en stor president fordi han våget å gå aktivt inn i Midtøsten for å skape en ny utvikling.

Det sier en lektor i statsvitenskap ved København Universitet til Weekendavisen. Tankene er ikke grensesprengende i og for seg. Men at de tilhører et medlem av den akademiske eliten i Norden, er ikke så vanlig, og at de kommer på trykk. Det ville vært utenkelig i Morgenbladet. Kanskje det er Norge som er et forkjælent autistisk land?

I Vesten går man helt opp i detaljene rundt krigen. Det kan bli for mye av det gode. Lektor Birthe Hansen hever blikket, og spør om ikke Bush kan være den som har lagt grunnlaget for en demokratisk dominoeffekt:

OM 25 år vil man måske se tilbage på et mere eller mindre demokratiseret Mellemøsten og konstatere, at George W. Bush var en stor præsident. En af de få modige og fremsynede statsmænd i begyndelsen af århundredet – for han turde gøre noget for at vende udviklingen i Mellemøsten.

For det er jo ikke bare Irak, der befandt sig i en katastrofal situation omkring årtusindskiftet, det er hele Mellemøsten, som har oplevet en voldsom nedtur igennem 90erne, hvor det er gået tilbage for regionen på alle målestokke – handel, udenlandske investeringer, demokrati, befolkningstæthed, velfærd.

Så der skulle ske noget virkelig nyt, som lektor i international politik på Københavns Universitets Institut for Statskundskab Birthe Hansen udtrykker det. Og det skete der i form af USAs invasion af Irak for et år siden.

»Det var nødvendigt at gøre et eller andet meget omfattende i forhold til Mellemøsten, hvis man skulle vende regionens nedtur. Hele udviklingen gik i en bekymrende retning. Og så kan man sige: Hvordan får man vendt den udvikling? Det ville være meget svært at forestille sig den vendt, uden at der kom et eller andet udefra og bidrog til at vende den – for der var ingen tegn på, at det ville vende indefra.

Overskudskrig