Den herskende elite forsøker å presse innvandring inn i en klassisk høyre-venstre-akse der venstresiden står for godhet og dialog, mens konservative får historiens forbrytelser i hodet. Samtidig er den historiske knflikten mellom Vesten og islam et ikke-tema: The Battle of Roncesvalles (Roncevaux) in 778 between the rearguard of Charlemagnes army and the Saracens. From the Chroniques de France ou de Saint Denis, vol. 1. France; second quarter of 14th century. Shelfmark: Royal 16 G. VI Page Folio Number: f. 178

Glimrende kronikk av pensjonert lektor og statistiker Erik M Bøye i JyllandsPosten, som klarer å stille noen opplagte, men likevel undertrykte spørsmål: Hvorfor blir innvandring gruppert  på en høyre-venstre-akse, det har jo intet med den å gjøre.

Der er en anden mærkelig ting ved debatten: Hvorfor bliver man i det politiske spektrum placeret på den yderste højrefløj, fordi man er bange for islamiseringen af Europa? Traditionelt er man blevet betragtet som venstreorienteret, hvis man er socialist og tilhænger af en socialstat, og højreorienteret, hvis man er liberalist og tilhænger af en minimalstat. Befolkningsudskiftningen og den snigende islamisering har intet med disse ting at gøre. I Danmark opstod problemet efter vedtagelsen af udlændingeloven af 1983, der uden nogen escape clause (nødbremse) gav alle herboende udlændinge et retskrav på familiesammenføring (»Når først indvandrerne har skabt sig et brohoved, får indvandringen en selvforstærkende karakter.«).

Grunnen til at man plasseres ytterst til høyre, er selvsagt for å kunne svine folk til med historiens verste forbrytelser. Det er en instrumentalisering og et misbruk av historien som kan få skjebnesvangre følger.

Hva er det man vil skjule? Hvorfor er det maktpåpliggende å stoppe munnen på folk?

Ifølge en af de imamer, der i 2016 optrådte i udsendelsen ”Moskéerne bag sløret”, er islam ved at ”åbne” Europa. »Da jeg kom til landet for 23 år siden, var vi kun 55.000 muslimer. Nu er vi 300.000,« lød det fra imamen om Danmark. Og han prøver at holde sammen på sit shariaparallelsamfund. En stigning på 445 pct. over 23 år svarer til en gennemsnitlig årlig stigning (vækstrate) på 7,7 pct. pr. år. Samtidig falder antallet af etniske danskere på grund af den lave fertilitet.

Fertilitet og innvandring er fortsatt tabu i norsk debatt, lenge etter at man satte det på dagsorden i Frankrike og Danmark. Hvis du i det hele tatt antyder at det betyr noe hva og hvem Norge fylles opp med, trekker du i tvil menneskers likestilling og likeverd.

Det er suspekt av nordmenn å ville beholde Norge norsk, men det er helt i orden at det blir islamsk.

Alliansen mellom islam og venstresiden går langt tilbake. Bøye beskriver en forelesning han ga på Dansk Journalisthøjskole i 1992!

Foredraget rystet en venstreradikal student som skrev om opplevelsen i skolens Et Blad:

»Jeg blev rystet, eller måske snarere forfærdet. Denne dag skulle altså blive dagen, hvor jeg skulle opleve det, der tales så meget om. I sekundet det skete, føltes det nærmest, som stod der en hund og pissede mig op ad benet. Vi er i det store auditorium fredag den 28. februar 1992 til forelæsning i statistik, og det, der ramte mig, var den nye moderne højrebølge.«

Længere inde i indlægget lød det:

»Han var i hvert fald ved at manipulere godt og grundig slimet med os. På en planche kort forinden havde han nemlig vist, hvordan en lille del kunne overhale en større del på få år ved at have en lidt højere såkaldt vækstrate. (…) denne måde at fremlægge tingene på er uheldig, da den er ekstremt velegnet som kosttilskud til spirende racister (…).«

På toppen av det hele hadde innsenderen et jødisk navn, Jakob Rubin.

Det er et trekk ved venstresiden at de bruker kropslige avfallsprodukter for å fremkalle avsky. Det er assosiasjoner som spiller på samme instinkter som nazistene gjorde. Man vil fremkalle avsky som gjør at mottakeren går med på å fjerne uvesenet.

»Efter min mening er den 28. februar en sort dag i DJH’s historie. Mit forslag herfra skal blive, at vel skal DJH være med på den sidste nye udvikling i Europa. Men lad os blive de sidste, der hopper med på den ætsende mavesure, selvtilfredse, farlige og hadske højrebølge, der beruser folkemasser i hele verden. Kun 47 år efter Anden Verdenskrig. Afsindigt.«

Venstresiden har således gitt seg selv rett til å «stake opp kloakken» som Lars Gule har formulert det.

»Stuerene, det bliver I aldrig,« sagde Poul Nyrup Rasmussen f.eks. ved Folketingets åbning i 1999 om Dansk Folkeparti. I Aarhus Kommune var skolekonsulent Jens Lundby i 1989 lige ved at blive fyret, fordi han advarede om, at Gellerupparken var ved at udvikle sig til en ghetto. Emnet var tabu. Nu optælles antallet af ghettoer årligt. I December 2018 var der 29!

Men har det ført til selverkjennelse og anger? Det har ikke det. Statsminister Lars Løkke Rasmussen doserte i sin nyttårstale at utviklingen går sin gang: Danmark er blitt mangfoldig.

Denne påstanden grep Hans Hauge fatt i i Berlingske. Den er falskt. Vi har ikke fått mangfold. Vi har fått islam.

Vet Lars Løkke Rasmussen at han står og lyver når han sier?

»Da jeg gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund. I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem? Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier. Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.«

Det er ikke noe samhold. Statsministeren serverer en forhåpning bygget på en løgn.

Derfor går undertrykkelsen av meninger videre. Kritikerne fra 90-tallet har fått rett, men det har ikke skjedd noe i politikken:

Politikens tidligere chefredaktør Tøger Seidenfaden gjorde også, hvad han kunne, for at dysse problemet ned. Den tidligere formand for Den Danske Forening Ole Hasselbalch fik afvist ni forslag til kronikker om Europas største problem. Det fremgik af en debat, som TV 2 i 1995 arrangerede mellem Ole Hasselbalch og Tøger Seidenfaden. Den debat blev en øjenåbner for mange.

Problemet stikker dypere enn Bøye vil se. Han streifer det god: Det har å gjøre med en akademisk og kulturell elite som vendte seg mot sin egen befolkning. Dette har vært et trekk ved regimer vi ikke liker å sammenligne oss med: Intelligensien i Russland ble revolusjonær, Skolelærerne i Weimarrepublikken ble nasjonalsosialister.

Det er mærkeligt, at så mange højt uddannede ikke ville se problemet, mens en hjemmehjælper og »hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker« kunne se det. Sikke et sprog den såkaldte kulturelite bruger. Hvad er det, der skygger for Carsten Jensens udsyn? Eller Marlene Winds, når hun taler om at lufte den indre svinehund. Er det, som Jørgen S. Dich skrev i ”Den herskende klasse” (side 13)(om den offentlige sektors vokseværk): »I virkeligheden er alting såre simpelt. Men det kræver en holdning at erkende det.«

Hva kan vi vente oss av vår egen elite fremover?

Krigen er ikke over. Kun første fase.

Start 2019 med å støtte Document

Et fast månedlig beløp gjør at vi kan planlegge utvidelser og vekst. Og hvis du foretrekker impulsive enkeltbeløp, så overraskes vi gjerne 🙂

Eller overfør til vårt kontonummer 1503.02.49981

Vårt vipps-nummer er 13629

For å støtte oss via Paypalgå til vår Støtt Oss-side.