Nytt

Det danske Trykkefrihetsselskapet har mangfoldigjort den mest omstridte av Muhammed-tegningene og legger den ut for salg. Foreningens leder mener det er nødvendig å slå et nytt slag for ytringsfriheten.

For cirka 1400 kroner kan man nu erhverve sig en kopi af Kurt Westergaards omstridte billede af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Billedet er i størrelsen 42 x 21,5 cm og kan efter behov placeres hvor i hjemmet, man har lyst.

(…)

– Hvorfor har I valgt at genoptrykke tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen og sætte den til salg?

«For det første fordi vi ønsker at rejse penge til vores kamp for ytringsfriheden. For det andet har vi også en ytringsfrihedsmæsssig pointe. Vi er i en tid, hvor Anders Fogh Rasmussen er begyndt at blive lidt løs i koderne, og vi er derfor nødt til at pointere, at vi altså stadig har ytringsfrihed her i landet,» forklarer Lars Hedegaard.

– Blev pointen om ytringsfrihed ikke understreget nok under Muhammedkrisen?

«Tydeligvis ikke, nej. Når Anders Fogh Rasmussen står nede i Istanbul og hælder vand ud af ørerne og taler om den store respekt, man må have for religioner og om at afveje hensynet til ytringsfrihed over for krænkelse af religioner, så er der noget, der tyder på, at pointen overhovedet ikke er trængt tilstrækkeligt ind.»

– Behøver man krænke andre religioner, bare fordi man har ret til det? Kunne I ikke have fundet noget andet at tjene penge på?

«Det kunne vi formegentlig godt. Men folk har jo ikke ret til ikke at blive krænkede. Det at være krænket er noget, som man vælger at være,» siger han.

– Men hvorfor er det nødvendigt at krænke muslimer en gang til?

«Tegningen er en hentydning til det forhold, at der hver eneste dag foregår mord med bomber, hvor bombemændene retfærdiggør deres barbariske handlinger ved at påberåbe sig noget, som Muhammed har sagt eller gjort. Det er en kendsgerning. Så kan det vel ikke være så ondt, at nogen gør opmærksom på det,» siger Lars Hedegaard.

Muhammed-tegninger for 1,4 mio. kr.