Hans Rustad Dekningen av diplomat-brevet og 911-rapporten sier mye om forfallet i Aftenposten og dermed norske medier.
Brevet fra diplomatene forkynnes på topp av førstesiden, og to steder i avisen: på side 3 som oppblåst nyhetssak, og så på Meningssiden. Det etterlates ingen tvil om hvilken betydning avisen tillegger det: Her har en av Norges fremste politikere fornærmet 1,3 milliard muslimer. Det er nesten som om Aftenposten godter seg/går god for ambassadørenes utlegning: Hagens tale truer den toleranse og respekt som det norske samfunn bygger på. Ingensteder gjør journalist Agnar Kaarbø noe forsøk på å problematisere påstandene. De kjøpes ukritisk. Man forholder seg passivt, refererende også til fremstillinger av terrorisme som «et forsøk på oppreisning».
Kritisk journalistikk ville påpekt at brevet på den ene side er en forståelig reaksjon, med innlysende, jordnære motiver: Diplomatene ønsker å fremstå som forsvarere av kulturen/e mange innvandrere kommer fra.
Samtidig viker diplomatene unna de ubehagelige fakta ved å påstå at terroren ikke kjenner noen religion. Heller ikke dette våger Kaarbø arrestere: at terroren som truer verden, vitterlig springer ut av en fortolkning av islam. Det går det ikke an å løpe fra. Men selv dette faktum omtales bare i klammer i Norge.
Richard A. Clarke skriver i en kommentar i NYTimes OP-ED idag til 911-rapporten:
Even more important than any bureaucratic suggestions is the report’s cogent discussion of who the enemy is and what strategies we need in the fight. The commission properly identified the threat not as terrorism (which is a tactic, not an enemy), but as Islamic jihadism, which must be defeated in a battle of ideas as well as in armed conflict.
Ambassadørene tilbyr den mest offisiøse svada om islam og muslimer. Det er deres rett, men det er en svikt når Aftenposten ser ut til å kjøpe deres brev som en ektefødt, harmdirrende, berettiget harme. Her er intet forsøk på å gripe fatt i dobbeltmoral og hykleri: Diplomatene skriver at Hagen ikke viser toleranse, forståelse og respekt for andres tro. Ingenting om hvilken toleranse som hersker i de landene ambassadørene representerer. Brevet kan godt tolkes som et innlegg for å begrense ytringsfriheten i Norge.
Reaksjonen etter Hagens tale har vært massiv fra eliten: Dette går det ikke an å si!
Vi synes ellers at ambassadørene tar kaka når de beskriver terror som «bruk av ekstraordinære midler for å søke oppreisning».
Det var Berlingske Tidendes dekning av 911-rapporten som fanget min oppmerksomhet. De brukte hele første side. Tittel: USA fikk ti advarsler. I ti moduler presenteres advarslene: De begynner med møtet i Kuala Lumpur 5. januar 2000. Her deltok to personer CIA mistenkte for terroraktivitet: Khaldi al Mihdhar og Nawaf al-Hazmi. 8. januar reiser de videre til Bangkok, og CIA mister sporet. I mars finner CIA ut at Mihdhar og Hazmi hadde reist til Los Angeles 15. januar. De oppdaget at begge hadde fått visum, men varslet hverken FBI eller State Departments spesielle TIPOFF-liste.
I begynnelsen av januar 2001 fikk CIA mistanke om at Mihdhar hadde deltatt i angrepet på «USS Cole» i november 2000. Nå visste CIA at Mihdhar hadde vært i USA, men likevel slo de ikke alarm. Det ble ikke gjort noe forsøk på å finne Mihdhar eller Hazmi i USA. Dette er ikke bare en løs formodning: Hadde CIA reagert, ville ikke Mihdhar ha kunnet reise ut av USA til Jemen i juni 2000, og søkt om visum på nytt i juni 2001. Han fikk det og reiste inn igjen 4. juli 2001.
Advarsel 5
11. juni 2001 mødtes terrorspecialister fra CIA og FBI med de personer, som efterforskede bombeangrebet mod «USS Cole», og CIA delte ikke her deres viden om Mihdhar og mødet i Kuala Lumpur og forbindelsen til «USS Cole». CIA havde på det tidspunkt fundet ud af, at en af hovedplanlæggerne af USS Cole-angrebet også deltog i mødet i Kuala Lumpur, men en CIA-agent sagde ved mødet, at han «ikke havde lov til at besvare FBI-spørgsmål». To dage senere fik Mihdhar sit nye amerikanske visum.
Advarsel 6
15. august 2001 begyndte FBI at efterforske en pilotstuderende, Zacarias Moussaoui. Han ville lære at flyve en Boeing 747 jumbojet, han havde en bankbog med 32.000 dollar, han var yderligtgående muslim, han havde været i Pakistan, og FBI konkluderede, at han formentlig «skulle deltage i en kommende flykapring». I forsommeren og sommeren 2001 var USA i allerhøjeste alarmberedsskab, «alle lamper lyste rødt», som CIA-chef George Tenet udtrykte det. Kilder talte om et «meget, meget, meget stort angreb». FBI skulle have forbundet Moussaoui med dette angreb.
Det viste sig, at Moussaoui var involveret i angrebet og havde fået penge og direktioner af en af al-Qaedas topfolk.
Advarsel 7
Forsommeren 2001. 14 af de 19 terrorister erhvervede sig nye pas i deres hjemland, Saudi Arabien, og disse pas blev derefter gennemgået af al-Qaedas eksperter i dokumentfalskneri. De havde til huse i Kandahar i Afghanistan. Falsknerne slettede spor, som tydede på rejser til mistænkelige lande. På samme måde opgav kaprerne falske oplysninger i deres visa-ansøgninger. De amerikanske myndigheder burde have opdaget de falske pas og efterforsket deres oplysninger, ikke mindst i lyset af det forhøjede beredskab.
Advarsel 8
8. I juli 2001 begyndte en FBI-agent, Mary, i sin fritid at efterforske navnene på nogle af de personer, som havde deltaget i mødet i Kuala Lumpur, og det var først på dette tidspunkt, at FBI fandt ud af, at Mihdhar og Hazmi havde fået visum til USA og havde været i USA. 22. august 2001 fandt FBI ud af, at Mihdhar i måneden forinden var rejst ind i landet igen, og FBI besluttede sig for at finde ham, og agenterne placerede også – langt om længe – Mihdhar og Hazmi på udenrigsministeriets TIPOFF-lister.
Advarsel 9
9. I juli 2001 sendte en FBI-agent i Phoenix en advarsel til FBIs bin Laden- kontor i New York. I advarslen oplyste han, at «et stort antal personer af efterforskningsmæssig interesse» studerede på flyskoler, og han opfordrede terroreksperterne i New York til at udfærdige en liste over elever på flyskoler og studere deres baggrund og visa. Hans advarsel blev ikke læst før efter 11. september 2001.
Sidste advarsel 11. september 2001
Ingen af terroristerne stod på de no-fly lister, som flyselskaberne får udleveret. CIA og FBI havde ikke sat navnene på listerne. 11 af terroristerne blev udsat for særlige forhør i lufthavnene, fordi de forekom mistænkelige. Det skete efter de såkaldte CAPPS-regler, som opstiller regler for, hvornår personer er mistænkelige. Flere af dem havde således ikke foto-ID, de kunne ikke tale engelsk og havde ingen bagage, og fem af dem satte også alarmer i gang, da de gik igennem sikkerhedsscreenerne. Men CAPPs-reglerne gav ikke lov til at kropsvisitere mistænkelige personer, og det blev ikke opdaget, at de havde såkaldte boxcutter-knive på sig.
Hvis lufthavnspersonalet havde fundet knivene og afvæbnet terroristerne, kunne de ikke have foretaget kapringerne.
Det er imponerende at en dansk avis bruker hele førstesiden på en amerikansk rapport. Det tyder på innsikt: Det er ved å gå i detalj at man forstår hvordan og hvorfor det sviktet. Berlingske viser at dette ikke er noen vanlig sak, Aftenposten gjør det motsatte: Dekningen av rapporten virker som et pliktløp: Kristin Nilsen går med harelabb over rapportens viktigste punkter. Ett eksempel: Om faren for nye angrep skriver hun: Kommisjonens ledere understreket at nye og større angrep kunne komme.
Tribune: Kean said an attack «of even greater magnitude», …. «is possible, even probable».
Lederen om rapporten er slapp, uengasjert.
Ingenting om hva rapporten betyr for oss europeere: Hvis USA såvidt har begynt å omstille seg til den nye trusselen, hva med oss som lever mentalt pre-911? Det ser ut som om vi velger å klynge oss til fortrøstningene fra araberlandenes ambassadører: Forsikringer som får oss til å føle oss trygge.
