Gjesteskribent

USA’s bedste journalist, Tucker Carlson fra Fox News, siger det præcist: Forgårs valg handlede ikke om forskellige politiske opfattelser, men om det politiske system. Skal USA forblive en demokratisk republik med magtdeling mellem præsidenten, Kongressen og Højesteret, eller skal landet overgå til en étparti-stat, hvor det demokratiske parti har evig kontrol?
Og det er netop, hvad demokraterne har prøvet at gennemtvinge med deres planer om fylde Højesteret med så mange venstreradikale dommerne, at den altid voterer i overensstemmelse med partiets krav.
De har ikke gjort nogen hemmelighed af, at de vil sikre så mange ekstra senatorer, at befolkningen aldrig vil kunne udfordre deres herredømme. Desuden vil demokraterne åbne for fri indvandring af stemmekvæg i form af foreløbigt 20 millioner ekstra vælgere, som lever af statsstøtte.
Og skulle det alligevel slå fejl, forfalsker de valgene, hvilket med stor sandsynlighed er sket den 3. november. Ifølge loven har både demokrater og republikanere (og naturligvis andre partier og kandidater) ret til at observere stemmeoptællingen. Det giver ofte anledning til anklager for fusk og sjusk, som domstolene derefter må udrede. Ofte har de måttet beordre genoptælling af de lovligt afgivne stemmer – og afvist ulovligt afgivne stemmer. Dertil kommer, at man ikke har ret til at intimidere vælgere ved valgstederne, som det tydeligvis er sket i den demokratiske bastion, Philadelphia.
Republikanske valgobservatører er blevet forhindret i observere stemmeoptællingerne – og hvilke stemmer, der er lovligt afgivne. Ud af den blå luft fremspringer titusinder af stemmer, når det ser ud til, at Trump har vundet
.
Donald Trumps sagfører, Rudy Giuliani, meddeler, at Trump-kampagnen vil anlægge retssager i delstater, hvor de tror, at valget er blevet stjålet. Det gælder Pennsylvania og formentlig også Arizona, Nevada, Michigan og Wisconsin. Han overvejer også at føre en føderal retssag, som må betyde, at hele valget bliver erklæret ugyldigt og må gå om.
Valget 2020 ender med at blive afgjort i den amerikanske højesteret – et gigantisk nederlag for demokratiet. Men når et parti blæser på demokratiet, må det blive sådan.
Skulle det ende med, at de demokratiske valgfuskere vinder, vil mindst halvdelen af amerikanerne miste tilliden til demokratiske valg, dvs. valg, der ikke er demokratiske.
Hvad sker der så? Som tallene foreligger lige nu, har Trump vundet i 22 delstater. 26 har republikanske guvernører, og de vil næppe finde sig i USA’s overgang til et diktatur efter kinesisk eller venezuelansk forbillede. Og guvernørerne står ikke uden magtmidler. De har et politi og en nationalgarde, og hvad vil Den Øverste Sovjet i Washington gøre ved det? Indsætte den amerikanske hær, som massivt støtter Trump?
Uanset hvad der sker i disse turbulente tider, er demokratiet afskaffet, når halvdelen af folket har mistet troen på, at det er gået rigtigt til.
En romersk kejser sagde: De kan hade mig, når blot de frygter mig. Det holdt ikke på længere sigt.
Det er heller ikke sikkert, at demokraternes forsøg på statskup vil lykkes. Mange millioner amerikanere har våben til at forsvare sig selv og USA’s forfatning.

Kjøp Halvor Foslis klassiker her!