Analysevirksomheden Pluss har undersøgt undervisningsmiljøet på 25 gymnasier, og det er skræmmende læsning. Der er omfattende problemer med almindelig dannelse, lærererne føler det er nødvendigt at opdrage eleverne, og det er naturligvis værst på gymnasier med en stor andel af ikke-vestlige elever.

Berlingske har historien – Lærere fortæller om store problemer på gymnasier (kræver login).

“Lærere, rektorer og elever fortæller i en ny undersøgelse om omfattende problemer på landets gymnasier. Særligt gymnasier med mange elever med indvandrerbaggrund har udfordringer med elevernes opførsel. Lærere beretter om muslimske elever, der ikke vil hilse på kvindelige lærere, om indvandrerpiger, der ikke må tage på studietur, og om råben og skrigen på gangene, der skræmmer de andre elever. …

Udfordringerne er størst på gymnasier med mange elever med ikkevestlig baggrund, og her berettes der også om endnu mere alvorlige problemer…

Berlingske har samlet et udpluk af udsagnene fra rapporten herunder. Her beretter ledere, lærere og elever om de konkrete udfordringer, de står med. Der meldes både om pædagogiske og faglige udfordringer – og om store integrationsproblemer.

Herunder seks udtalelser fra undersøgelsen…

“Det sværeste er, når der er to i klassen, som ikke vil lære, man skal jo bruge noget mere energi på det. Og så er der en alfahan, som skal kæmpe imod. … Det er mere op ad bakke, når der er elever, der ikke gider.” (Lærer, STX-gymnasium)

“Jeg tror også, det er en af grundene til, at vi ikke når så meget. Fordi de ikke laver lektier.Ja, vi har lidt givet op. … Vi har virkelig travlt nu, når vi summerer op sidst på skoleåret. Det tager længere tid at lære.”

“Jeg har arbejdet i mange år med udviklingshæmmede, men så er der en del af de værktøjer, som jeg skulle bruge på dem med Downs og ADHD og autisterne, som jeg også kan bruge her. Der skal være klare regler og rammer for, at det fungerer. Jeg er nødt til at skrive på tavlen, hvor de skal hen, og hvad de skal gøre. Der er en del elever, der ikke kan fastholde fokus. Det er skræmmende, at jeg sidder og bruger de værktøjer.” (Lærer, STX-gymnasium)

“I en klasse sad en pige og opridsede reglerne for ramadan meget tydeligt. Det handlede om social kontrol i forhold til lige at ridse reglerne op for dem, der sad i klassen.” (Lærer, gymnasium)

“Vi oplevede, at en gruppe elever – de meget rettroende muslimer – pressede de mere moderate muslimer. De hilste ikke på de elever, hvis de ikke gjorde dét og dét. Og der var nogle konflikter, hvor de ikke ville hilse på de kvindelige lærere.” (Lærer, STX-gymnasium)

“Det er en adfærd… hvor der er en råben og skrigen, hvor mange danske elever bliver skræmte. Hvor man som lærer tænker: Tør jeg gå ind i det her? Også graden af andet sprog (end dansk) på gangene. Der er nogen, der bliver lidt skræmte over det. …” (Lærer, STX-gymnasium)

 

 

Fra Document.dk

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.