Hvis man overfaldes af indvandrere med jernkæder, så er det racistisk at beskrive oplevelsen på Facebook. TV2-ansatte Rune Skyum-Nielsen startede hetzen mod Nanna & Mads, og så fik den ellers fuld skrue fra et ideologisk overdrev, der reagerer hårdt og kontant når multikulturens facade slår revner. Fra TV2 Online – Voldsoffer beskyldt for racisme: Det gør os kede af det.
“Facebookbrugeren Nanna Skovmand delte i går et billede af sig selv i forfærdelig tilstand, efter hun og hendes kæreste Mads Schøllhammer havde fået bank af unge indvandrere med flasker og kæder på Vesterbro i København. Opslaget gik omgående viralt og blev delt over 30.000 gange. Alle de danske netmedier hoppede med.
Mens der selvfølgelig var masser sympati til parret, så var der også lidt snakken i krogene. Mads Schøllhammer har nemlig et coverbillede på sin Facebookprofil, hvor han skriver at han er ‘proud to be danish’. Kunne dette betyde, at han tilhører den yderste danske højrefløj og at overfaldet alligevel ikke var tilfældigt? …
De rygter skyder parret nu ned på Facebook:
– Hej alle, må desværre lige slå fast med det samme, at jeg ikke er fra nogle højre – eller venstre orienterede miljøer. Der er gået en del rygter omkring mit coverbillede – nu er det så nået så vidt på diverse forums – at det er vendt til et coverbillede med teksten ‘Danmark for danskere’, skriver Mads Schøllhammer. …
Også Nanna Skovmand kommenterer beskyldningerne:
– At det kommer til at handle om racisme, bliver vi kede af, for det er ikke dér, fokus skal ligge. … De keder sig, er vrede, har ikke en vigtig funktion i samfundet er ikke integreret eller føler sig inkluderet, og de kan kun finde ud af at agere med vrede og vold! Det handler ikke om tro eller hudfarve, det handler om ikke at føle sig som en del af et fællesskab, om ikke at VIDE hvad man selv skal gøre, for at blive en del af fællesskabet!”

(TV2-ansatte Rune Skyum-Nielsen på Facebook, 25. december 2014; Opdatering slettet igen)

(DR-ansatte Peter Carstens på Facebook, 26. december 2014; LinkedIn)