Hvis man snakker om anti-muslimer, må man også kunne snakke om pro-muslimer. Hva vil de?

Det er blitt comme il faut å snakke om DF som antimuslimsk. Hva er pro-muslimernes rasjonelle og robuste argument for fortsatt import av muslimer? Jeg har aldrig mødt en pro-muslim som vil svare, skriver Kristian Tørning (Dansk Folkeparti) i Berlingske Tidende.

Han viser til flere artikler i Berlingske hvor det fremheves som et ufint synspunkt hvis man ønsker å stoppe tilstrømningen av muslimer til Danmark. Dansk Folkeparti blir utropt til «antimuslimsk».

Når Berlingske giver plads til, at mærkaten ‘anti-muslim’ sættes på borgere (som fx mig), så må ’pro-muslimerne’ også kunne diskuteres.

Jeg definerer ‘pro-muslimer’ som danskere, der ikke selv er muslimer, men som er proponenter for øget islamisering. Debatten om indvandring og danske værdier er særligt kendetegnet ved, at pro-muslimerne arbejder med omvendt bevisbyrde. Pro-muslimerne foreslår signifikante ændringer af dansk demografi med en øget koncentration af islamiske værdier til følge. Dette forslag vil, hvis danskerne efterkommer det, have omfattende konsekvenser for kommende generationers levestandard og frihed.

Men pro-muslimerne saboterer enhver saglig debat af deres eget forslag. Oftest er midlet tabuisering af selve tanken om, at man kunne være uenig med pro-muslimerne. Pro-muslimerne bruger ikke taletid på at forklare, hvorfor de selv har ret, det vil sige, hvorfor flere muslimer i Danmark skulle være en klog disposition.

De bruger i stedet deres taletid på at forklare, at det er underlødigt at stille spørgsmålet. Det største problem i den danske debat om indvandring er pro-muslimernes antiintellektuelle sabotage af enhver saglig diskussion af deres eget forslag: flere muslimer.

Min centrale pointe er denne: Hvis pro-muslimerne ønsker flere muslimer til Danmark, så må pro-muslimerne argumentere for, hvorfor det er en klog disposition. Med andre ord, de må agere som alle andre, der foreslår store ændringer i samfundet.

…

Pro-muslimerne kan heller ikke finde belæg i bedre økonomi eller særlige kulturelle fordele ved øget optag af muslimer, for disse fordele er ikke- eksisterende. De er med al tydelighed udeblevet.

Belægget kan heller ikke være, at den brede befolkning ønsker flere muslimer, for det gør den ikke. Spørgsmålet er derfor, hvilke forhold, pro-muslimerne lægger til grund for deres forslag om øget islamisering. Hvad er pro-muslimernes rationelle og robuste belæg for fortsat import af muslimer?

Jeg har aldrig mødt en pro-muslim, der vil svare. Pro-muslimerne går også stille med, at de bekender sig til nogle overstatslige pseudo-demokratiske principper, som de altså finder vigtigere end den danske befolknings vilje.”

Berlingske Tidende: Hvad vil pro-muslimerne?