Gjesteskribent

Av Firoozeh Bazrafkan

Den Islamiske Republik Iran er blevet udvalgt til at sidde i FN´s kommission for kvinders rettigheder.
Nu spørger du måske; hvordan kan FN tillade Iran at sidde i en ledende rolle, i forhold til kvindernes rettigheder, når det Iranske styre er kendt for sine mange grove overtrædelser på netop dette område?!

Ja, Irans optagelse i panelet sker blot en uge efter, at en højtstående iransk præst (Ayatollah Kazem Sedighi) beskyldte letlevende kvinder for at være ansvarlige for jordskælv.

Den Islamiske Republik Iran truer kvinder der ikke klæder sig ærbart med strenge straffe. Det væren sig bøder, en tur på stationen eller et antal piskeslag.

Men det stopper ikke her. Kvinderne bliver ofte bedt om at smide tøjet. «Du er jo alligevel bare en luder» lyder forklaringen. Men hvis kvinderne går til domstolene bliver de enten stenet eller hængt for at sige sandheden om de voldtægter deres vogtere har begået.
Hvorfor vil FN ikke anerkende at over 300 kvinderetsforkæmpere er blevet anholdt eller forfølges på den ene eller anden måde for deres fredelige indsats for lovændringer? Anholdelserne er sket siden den 27. august 2006, hvorefter der blev indledt en kampagne for en million underskrifter (http://www.sign4change.info/english/). Her kræves der lighed for loven, for både mænd og kvinder i Iran. Det kan nævnes, at kampagnens hjemmeside er blevet blokeret ved mange lejligheder af de iranske myndigheder, så truslen tages åbenbart alvorligt på flere niveauer.

Kvinderetsforkæmperne i Iran udsættes i stigende grad for repression, og flere tusinde er blevet anholdt, afhørt og dømt de seneste mange år.

Derudover sker det, at aviser, blade og elektroniske medier, der forsvarer kvinders rettigheder lukkes. Det skete eksempelvis den 28. januar 2008 for det bedst kendte tidsskrift til forsvar af kvinders rettigheder, Zanan, der havde eksisteret i over 17 år.
Også den generelle menneskerettighedssituation i Iran er løbende blevet forværret siden 2005, og alene antallet af henrettelser blev næsten fordoblet i 2007. Det har gjort Iran til det land i verden, der har flest fuldbyrdede henrettelser pr. indbygger, kun overhalet af Saudi-Arabien. Hertil kommer det, at disse to lande sammen med Yemen udgør de eneste tre lande i verden, hvor der foretages henrettelser for forbrydelser, der er begået af unge under 18 år. FN er ikke de Forenede Nationer. Men de Forenede Regimer, som elsker død, vold og ødelæggelse ..og ja, alle former for diskrimination af kvinder.

Første gang Jyllands-Postens blogg 6. juni 2010. Gjengitt med forfatterens velvillige tillatelse.

Les også

-
-
-
-