Danske myndigheter skal gjennomføre kontroll med 25 friskoler som ledd i arbeidet for å forhindre radikalisering. Friskoleforeningen er lei kontrollsystemet og mener det bare retter seg mot de muslimske.
Men friskolernes foreninger er stærkt kritiske over for det, de opfatter som en helt overflødig mistænkeliggørelse af deres medlemsskoler.
»Det er et politisk setup«, siger formand for Danmarks Privatskoleforening Kurt Ernst, som finder tilsynet »grotesk«.
»Jeg tror ikke på, at der er nogen, der forventer at finde noget ekstremistisk på de skoler«, siger Kurt Ernst.
De private skolers foreninger mener, at loven allerede har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for skoler, der ikke lever op til kravene.
»Så brug dog systemet. Hele denne øvelse er at skyde gråspurve med kanoner. Man finder ikke noget, man ikke ville finde på den anden måde«.
Muslimske skoler under mistanke
De fem skoler, som er med i første tilsynsrunde, fordeler sig som to friskoler for muslimske elever, en kristent funderet realskole, en katolsk skole og en lille landsbyfriskole.Ebbe Lilliendal er formand for Dansk Friskoleforening, hvor blandt andet landets 22 muslimske skoler er medlemmer, og også han finder det ekstra tilsyn stærkt stigmatiserende.
»For os at se handler det hele om, at man endnu engang vil ud og kontrollere de muslimske friskoler, og så skal der lige tre skoler mere med som alibi. Men de skoler har gentagne gange været under tilsyn. De får aldrig et øjebliks ro, og de spørger mig: Hvad er det, vi skal gøre?«
Minister afviser kritik
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) afviser, at det er spild af tid at undersøge radikaliseringen på private skoler.»Jeg er ked af, hvis de oplever det som en mistænkeliggørelse af skolerne, for det er ikke tanken. Men vi har som tilsynsførende myndighed et ansvar for at sikre, at så få unge som muligt bliver tiltrukket af de radikale miljøer«, siger hun.
Privatskoler bliver tjekket for terror
Ny form for tilsyn skal afdække, om private friskoler underviser i demokrati og folkestyre.