Hans Rustad Det pågår en stille kamp mellom Hamas og Arafat om hvem som skal ha makten i Gaza når Israel trekker seg ut. Attentatet på sheik Ahmed Yassin må sees på denne bakgrunn.
Det er danske Kristelig Daglads korrespondent som påpeker dette sentrale og opplagte poeng, som likevel var fraværende i norske mediers dekning:
Der kan spores tre nye udviklinger hos Hamas-bevægelsen efter likvideringen af Yassin.
For det første taler bevægelsen om at ændre sin hidtil nationale kamp mod Israel og udvide den til en international kamp mod alle israelske og jødiske mål over hele verden.
For det andet er det første gang, Hamas for alvor holder den israelske ministerpræsident, Ariel Sharon, personligt ansvarlig for en likvidering og derfor vil gøre alt for at dræbe ham. Hamas truer nu med at opsøge Sharon og likvidere ham, samtidig med at bevægelsens ledelse uden for Det Palæstinensiske Selvstyre truer med gengældelse på et helt nyt niveau.
Den tredje og måske mest afgørende udvikling på længere sigt er Hamas-bevægelsens hensigter i Gaza efter Yassins død. De seneste måneder, og især i de seneste uger efter Israels offentliggørelse af planen om at rømme de jødiske bosættelser i Gaza, har Hamas og Arafats Fatah-bevægelse udkæmpet bitre og blodige magtkampe, da de begge ønsker at bringe fremtidens Gaza under deres styre.
For nylig er Yassir Arafats bror Mussa Arafat begyndt at forstærke det palæstinensiske politi i Gaza for at kontrollere den daglige anarki. Men Hamas svarer igen med kampe og uvilje mod for at rette sig efter Mussa Arafats ordrer.
Hamas kan nu udnytte den brede folkelige sympati og opbakning i Gaza efter Yassins død til at tvinge Fatah-bevægelsen op i en krog og gradvist overtage magten fra Arafats selvstyretropper.
