Det er problemer med å få leger til innvandrertette områder av Danmark. Helseproblemene er større enn for resten av befolkningen, men behandlingstilbudet er dårligere.
Leger vil rett og slett ikke arbeide i områder med ghettopreg.
I det socialt belastede boligområde Vollsmose i Odense er risikoen for at udvikle kroniske sygdomme særligt stor.
Det viser opgørelser fra Sundhedsstyrelsen.
Men et notat fra Sundhedsministeriet afslører, at Region Syddanmark har problemer med at finde læger, der er indstillet på at etablere sig i ghettoen på almindelige overenskomstsvilkår.
»Det betyder, at beboerne i dette område får et ringere tilbud, selv om der er højere forekomst af risikofaktorer for udvikling af kronisk sygdom, og patienterne derfor ville have særlig gavn af et tilgængeligt og sammenhængende sundhedstilbud i lokalområdet«, skriver ministeriet.
Overflod i Odense – ingen i Hundige
I notatet er der samlet en række eksempler, hvor landets regioner har svært ved at sikre lægedækning.
Hundige by nævnes. Her har Region Sjælland decideret måtte opgive at få en ny læge til at slå sig ned. Det fremgår, at lægerne hellere vil drive praksis i Greve by eller Karlslunde, og patienterne i det tæt befolkede Hundige må derfor køre dertil.
I Aalborg er der ikke problemer med at skaffe læger, skriver ministeriet. Tværtimod. Region Nordjylland oplyser, at den de seneste år har oplevet en stigende interesse for at nedsætte nye praksisser i byen.
Det er der imidlertid ikke behov for. Faktisk er der risiko for overkapacitet, vurderer regionen. Derfor ville den gerne have annulleret overskydende ydernumre for at få læger til at flytte på landet, når en lægepraksis bliver ledig der.
Det har lægerne dog afvist, hævder nordjyderne, og de har angiveligt heller ikke været interesseret at prioritere ydernumre direkte til et nyt sundhedshus i det udsatte boligområde i Aalborg Øst.