Sakset/Fra hofta

Interessant læserbrev af Marianne Mørk Mathiesen (LA) i dagens udgave af Jyllands-Posten – Hvor er Saudi-Arabiens flygtningeansvar?

 

refugees.lesbos

Foto: Flyktninger på Lesbos som venter på å bli transportert vekk.

“Jeg og min familie var på Lesbos for to måneder siden, hvor vi helt uforberedt mødte mange bådflygtninge.Vi købte vand og brød, som vi i to dage uddelte. Efterhånden fandt vi dog ud af, at flygtningene ikke var forarmede, sultne eller tørstige, men dog meget taknemmelige for vores empati.

Selvom man kun kan glædes over danske turisters betænksomhed, når de medbringer legetøj, soveposer, aflagt tøj osv. til flygtningene på Lesbos, er det ikke noget flygtningene kan bruge. De drager hurtigt videre via Athen mod Holland og Skandinavien. Flygtningene er højst et-to døgn på Lesbos og kan kun medbringe det mest nødvendige.

Min erfaring er, at over 80 pct. af bådflygtningene er unge mænd omkring 20 år. Mange bærer Rayban-solbriller og Nike-kasketter (formentlig kopivarer), de er ikke lurvet klædt og har ikke brug for aflagt tøj. Jeg følte stor empati med denne hær af flygtninge, men efter et par dage trængte flere spørgsmål sig på. Hvor skal alle disse mænd bo? Hvor mange integrationsproblemer vil de afstedkomme?

[…]

Hvorfor modtager Saudi-Arabien ikke syriske flygtning, som jo tilhører deres kultur. Saudi-Arabien er 50 gange større end Danmark, deres bruttonationalprodukt er en til halvanden gang så stort som Danmarks.

Saudi Arabien har både plads og penge nok til at modtage flygtninge. Når en syrer vælger at flygte til Danmark, ville det svare til, at min far under Anden Verdenskrig i stedet for at flygte til Sverige valgte at flygte til Sudan. … Flygtninge bør blive i deres nærområde.

 

 

uriasposten.net