Nytt

En journalist og aktivt medlem av partiet Svoboda er funnet torturert og drept i en skog sørøst for Kiev.

 

 

Det torturerede lig af den ukrainske nationalist, aktivist og journalist Basil Sergienko er blevet fundet i en skov i det centrale Ukraine.

Ifølge det nationalistiske parti Svoboda, som Basil Sergienko var medlem af, var han blevet »brutalt tortureret« forud for sin død. Hans hoved var slået ind, hans knæskaller knust og han havde fået flere knivstik ved nyrer, hjerte, hals og ryg, oplyser partiet.

Liget af Basil Sergienko blev fundet skjult under noget affald i en skov omkring 120 kilometer sydøst for hovedstaden Kiev i det centrale Ukraine.

Ifølge ukrainske medier har den lokale anklagemyndighed bekræftet fundet.

Efter tidligere at have modtaget trusler blev Basil Sergienko angiveligt bortført fra sit hjem af ukendte gerningsmænd fredag aften.

Basil Sergienko spillede en ikke uvæsentlig rolle under den fire måneder lange opstand mod styret i Ukraine. Han var blandt andet med til at organisere protesterne mod den nu afsatte præsident, Viktor Janukovitj, i februar, og han deltog aktivt i en af de nationalistiske selvforsvarsgrupper på Uafhængighedspladsen, som gik i direkte kamp mod politiet og specialstyrkerne fra Berkut.

Svoboda formoder, at bortførelsen og drabet skyldes Basil Sergienkos journalistik, hvor han blandt andet har skrevet afslørende artikler om en lokal rigmands kriminelle gerninger.

 

http://www.b.dk/globalt/ukrainsk-journalist-tortureret-til-doede