Nytt

Den canadiske hatpredikanten Bilal Philips har besøkt Tyskland, men det er for siste gang. Myndighetene slipper ham ikke inn igjen.

Men i Danmark holdt han nylig tale til fullpakket forsamling. Samme type predikanter slapp til på Islam Nets konferanse i Oslo.

Den omstridte muslimske prædikant Sheikh Abu Ameenah Bilal Philips er blevet udvist af Tyskland, få dage efter at han var på et stærkt omdiskuteret besøg i Danmark.
Philips skal forlade Tyskland senest lørdag aften og har derefter indrejseforbud.
Udvisningen sker på baggrund af hans tidligere udtalelser, hvor han blandt andet har opfordret til, at der indføres dødsstraf for homoseksuelle.
Frygter kontroversielle meldinger

Tyske myndigheder frygter, at han vil gentage den type kontroversielle meldinger på tysk jord, og at det vil føre til radikalisering af unge muslimer.
Sammen med den tyske konvertit Pierre Vogel talte Philips onsdag aften ved et arrangement i Frankfurt, hvor omkring 2000 tilhørere og demonstranter var samlet.
Her kom den jamaicansk fødte prædikant dog ikke med nogen af de omstridte ytringer, der blandt andet er gengivet på hans hjemmeside.
Trak fulde huse på Nørrebro

Da Bilal Philips i sidste uge var på besøg i Danmark, trak han fulde huse i Korsgadehallen på Nørrebro, hvor han var inviteret til at tale af Islamisk Trossamfunds ungdomsafdeling.
Arrangementet vakte på forhånd voldsomt røre, fordi den canadiske prædikant tidligere er kommet med hadske udfald mod blandt andre homoseksuelle og kvinder.
/ritzau/dpa