Tidligere statsminister i Storbritannia, Tony Blair, advarer mot radikal islam, som han beskriver som verdens største trussel:
Radikal islam og radikale islamister udgør den største trussel imod verden. Det mener Tony Blair, tidligere britisk udenrigsminister og nu særlig mellemøstudsending for den såkaldte Mellemøstkvartet, USA, Rusland, EU og FN.
I et interview med BBC, som citeres på BBC’s netavis, siger Blair, at radikale islamister mener, at hvad end de gør i deres sags navn kan retfærdiggøres, herunder brug af kemiske, biologiske og atomare våben.
Han siger videre, at Iran er en af de største statslige sponsorer af radikal islam, og at det er nødvendigt, at det med alle midler forhindres, at Iran udvikler atomvåben.
– Vi må give Iran et budskab, der er meget klart. Det budskab er, at de ikke kan have atomvåben, og at vi vil stoppe dem, siger Blair.
Den tidligere premierminister tilføjer, at han ikke taler for en militær aktion, men at han blot siger, at ingen mulighed kan tages af bordet.