Nytt

Det nederlandske overvåkingspolitiet AIVD advarer i en rapport om at organisasjoner som Hizb ut-Tahrir og Det muslimske brorskap er på fremmarsj i Europa, og at det fører til segregering og polarisering av samfunnet. Målet er å bygge opp et alternativt samfunn basert på sharia. Danmark nevnes spesielt.

slamistiske organisationer som Hizb ut-Tahrir og Det Muslimske Broderskab får stigende opbakning til deres stærkt religiøse dagsorden blandt muslimer i Danmark og andre EU-lande. Med en aggressiv dagsorden og et klart mål om at øge islams indflydelse udgør de en trussel mod sammenhængskraften i samfundet, lyder advarslen fra en af de mest respekterede efterretningstjenester i Europa, den hollandske AIVD, i en nyligt offentliggjort rapport. I Danmark er flere politikeres forslag om at forbyde Hizb ut-Tahrir strandet, bl.a. fordi organisationen tager afstand fra at bruge vold. Men AIVD skriver, at selv om Hizb ut-Tahrir og Det Muslimske Broderskabs ikke bruger vold, kan deres fremmarch få alvorlige konsekvenser for de lande, hvor de er aktive:»En fortsat vækst kan skabe seriøse sociale spændinger og polarisering. (…) I et sådan klima kan diskrimination, racisme, islamofobi og dannelser af enklaver trives. Det kan endda resultere i volde-lige sammenstød mellem muslimer og ikke-muslimer. Sker dette, vil det ganske sandsynligt medføre en reel trussel mod den demokratiske orden, ved at det åbne samfund lukker sig som følge af alvorlig polarisering mellem grupperne i samfundet,« konkluderer AIVD. Hizb ut-Tahrir og Det Muslimske Broderskab i Europa har ifølge AIVD en målsætning om at opbygge et muslimsk alternativ til det vestlige samfund, baseret på islamisk sharialovgivning. Hizb ut-Tahrirs danske afdeling er blandt de mest fremtrædende i Europa.


Efterretningstjeneste advarer mod islamiske gruppers splittelse af samfundet

Hollands efterretningstjeneste advarer om, at de islamistiske organisationer Hizb ut-Tahrir og Det Muslimske Broderskab vinder fodfæste i blandt andet Danmark.