Bruce Bawer er intervjuet av Bent Blüdnikow i Berlingske:
I din bog »While Europe Slept« tegner du et noget dystert billede af et kontinent, der ikke tør kæmpe for sine egne værdier. Er kampen ved at blive tabt?
»Vi ser hele tiden nye sager i Europa om ytringsfrihed, der presses, og nye krav fra islamister om særbehandling. Jeg har stadig håb for Europa, men det kræver, at befolkningerne og medierne vågner op og står fast på vore frihedsrettigheder – herunder ytringsfriheden. Mit håb er, at folk vælger politikere, der tør stå fast. Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, er, selvom der har været nogen slinger i valsen, dog en af de politikere, der tør stå fast, og jeg har også tillid til Tysklands nye leder Merkel. Men vi er midt i en kampsituation og ingen ved, hvem der vinder.«
Du har kaldt denne situation for en Weimar-tid med henvisning til den korte demokratiske periode i Tyskland mellem 1. og 2. Verdenskrig?
»Ja fordi jeg føler, at Europas skæbne bliver afgjort i disse år, men jeg håber inderligt, at det går bedre denne gang, end det gjorde for Weimar- republikken.«