To av Frankrikes mest kjente intellektuelle, Pascal Bruckner og Alain Finkielkraut, sier venstrefløyen må bære en stor del av ansvaret for at Frankrike er på vei mot kaos. Ultravenstre sympatiserer med dem muslimske ungdommen, sier Bruckner.

»De unges afvisning af den franske stat og alle dens institutioner har fået næring fra en inflammatorisk retorik fra en oprørsk ultravenstrefløj, der er antisemitisk og sympatiserer med radikale islamister,« fastslår Bruckner i et interview med Le Figaro.

Utviklingen er en parallell til USA der Demokratene gikk i kompaniskap med BLM og Antifa. At et at landets to store partier gikk inn for en politikk som åpent ville defund the police var et frieri til anarkiet. Men det var det som skjedde. Samme i Frankrike:

»Partiet La France Insoumise og miljøbevægelserne på den yderste venstrefløj, som ikke formår at styre Frankrig, ønsker i stedet at gøre landet ustyrligt.«

Sosiologer, journalister, kunstnere og filmskapere fascineres av opprøret og vil ikke vedkjenne seg dragningen til nihilismen.

Bruckner mener vi har sett samme tendens lenge og inkluderer også de gule vestene og protestene mot pensjonsreformen.

»Man kan ikke slippe vold løs ustraffet. Det er en ild, der spreder sig med forbløffende mimik. Jo mere vi tolererer det, desto mere bliver det konfliktens eneste sprog. Slå først og tal bagefter.«

Vi er ikke lenger en nasjon

Alain Finkielkraut mener Melenchons parti La France Insoumise satser på befolkningsendringer som gir dem muligheter for å komme til makten ved hjelp av stemmene til nye grupper.

»Vi er ikke længere et folk«, siger han ligeledes til Le Figaro og kræver en opbremsning af indvandringen.

Oppløsning følger

Med den nåværende takten i befolkningstilstrømningen er det bare et tidsspørsmål før nasjonen er historie.

»Vi skal have modet (og den sunde fornuft) til at sige det: Hvis indvandringen fortsætter med samme hastighed (flere end 500.000 i 2022), vil det at leve sammen kun være et røgslør. Opløsning vil blive uundgåelig,« siger han.

Alle kan se at det som skjedde var et opprør mot den franske stat. Tidligere etterretningssjef Pierre Brochand har sagt det lenge.

»Hvis man som den tidligere efterretningschef Pierre Brochand beskriver de seks dages optøjer som et oprør mod den franske nationalstat fra en betydelig del af de unge af ikke-europæisk oprindelse, så stemples man som racist både i medierne og kultureliten.«

Men likevel mørklegger innenriksminister Gerard Darmanin hvem de unge er og kaller dem franske. Begrepet rommer en bitter sannhet: De har fransk fødested, fransk ID, men hater Frankrike.

»Gérald Darmanin har fuldstændig ret: 90 pct. af uromagerne har et fransk id-kort. Det er netop det, der er alvorligt. Det er franskmænd, som afskyr Frankrig, og som ved at sætte ild til rådhuse, skoler og politistationer erklærer krig mod landet,« siger Finkielkraut og konkluderer, at der næsten intet er tilbage af det nationale fællesskab.

Fortrengning og benektelse

Politikerklassen ønsker ikke bli konfrontert med virkeligheten. Venstrefløyen degger for ungdommen i forstedene og mediene sørger for at sannheten ikke kommer frem om hvordan f.eks. kvinner behandles. Frankrike blir et forløyet samfunn.

»Fornægtelsen er i høj grad ansvarlig for den nuværende situation. Den opretholdes af de herskende klasser og næres af den kulturelle venstrefløj, som delvist dominerer franske medier,« siger historikeren.

For å få en pekepinn om hvilken vei vinden blåser kan man spørre hvordan det går med jødene i Frankrike. Frankrike hadde den største diaspora ved siden av USA, med 400.000 jøder.

90 prosent av dem er fordrevet fra forstedene nord for Paris. Alle vet det, men det skyves langt tilbake i bevisstheten.

Frankrigs venstrefløj anklages for i mange år at have lukket øjnene for virkeligheden i forstæderne

Kjøp «Den ulykkelige identiteten» av Alain Finkielkraut fra Document Forlag her.