Nytt

I København har irakere gått i kirkeasyl, i Norge vil ikke MUF’erne sendes tilbake. Men fra Sverige går det hver uke tre flyvninger til Bagdad. Irakere drar på sommerferie i hjemlandet. Det er rimer ikke helt.

Hver uge flyver tre rutefly med feriegæster til Iraks hovedstad Bagdad. To gange om ugen letter flyene fra Stockholm, mens der er en enkelt afgang fra Malmø. Irakerne er ikke bange for deres sikkerhed i Bagdad.

– Alle medier viser et forvrænget billede af sandheden i Irak. Vi har snakket med familien i Bagdad, og de siger, der er sikkert at komme derned nu, fortæller den ældste datter i familien Alshara, der består af far, mor og seks børn til Ekstra Bladet.

Uforståeligt
Hos Dansk Flygtningehjælp har de ikke hørt om ruteflyvningerne til Bagdad.

– Det er nyt for mig, at irakere tager på ferie i Irak. Jeg ved ikke, om det hænger sammen, og jeg har selvfølgelig lidt svært ved at forstå det, siger generalsekretær Andreas Kamm.

Han er forbløffet over, at irakere er begyndt at tage på ferie i deres tidligere hjemland.

Vil stadig ikke hjem
Generalsekretæren har på det seneste været fremme med kritik overfor tvangshjemsendelse af de afviste asylansøgere. Ifølge Dansk Flygtningehjælp er det nemlig alt for farligt. Derfor kommer Ekstra Bladets afsløring lidt på tværs af argumentationen.

Irakerne i Brorsons Kirke kender heller ikke til ferierejserne til Bagdad, men det ændrer ikke ved, at de ikke vil tage hjem.

– Du kan jo købe dig til sikkerhed. De her folk, der tager til Irak på ferie, har nok et job, og de har givetvis penge til at betale for sikkerheden, siger Tove Auda, der er frivillig pressetalskvinde for ’Irakerne i Kirken.’

Irakere tager på sommerferie i Bagdad