Nytt

Danske politikere – i opposisjon og posisjon – vil skjerpe våpenloven. Utlendinger som pågripes med ulovlige våpen skal automatisk utvises. Bare på tre måneder ble det beslaglagt 38 ulovlige våpen i København.

Udlændinge, der bliver taget med ulovlige skydevåben, bør fremover straffes med øjeblikkelig udvisning af Danmark, lyder det fra Venstres Søren Pind, der bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

»Politiet konfiskerede i løbet af tre måneder i København 38 skydevåben. Vi må handle,« lyder det fra Søren Pind. DF er med på »one strike and you’re out«.

»Jeg er fuldstændig enig. Det er det bedste middel til at bekæmpe organiseret kriminalitet,« siger retsordfører Peter Skaarup.

Københavns Politi registrerede i 2007 13 sager, hvor der blev skudt med skarpt i det offentlige rum, og 134 sager, hvor personer bar skydevåben beregnet til skarp ammunition. Social- demokraterne er positive over for forslaget om at skærpe udvisningsreglerne.

»Det vil vi meget gerne være med til at diskutere. Våbenbesiddelse i dét her omfang er nyt. Vi er nødt til at sige, at den udvikling vil vi ikke finde os i, ellers kan vi ende med om fem eller ti år at skulle have metaldetektorer foran vores gymnasier eller folkeskoler,« siger retsordfører Karen Hækkerup.


Besiddelse af skydevåben skal give udvisning