Nytt

De kristne bombes bokstavelig talt ut av Gaza. For halvannen uke siden ble et KFUM-bibliotek rasert av 14 menn som plasserte ut bomber.

Fredag formiddag, 15. februar, overmandede 14 bevæbnede palæstinensere de to vagter foran KFUM-bygningen i Gaza og lod en bombe sprænge i biblioteket. Ingen personer har lidt skade, men tusindvis af stedets bøger er gået tabt, og eksplosionen har forårsaget stor material skade.

De væbnede palæstinensere placerede endnu en bombe i et af KFUM’s andre lokaler, men denne bombe eksploderede ikke. Foruden biblioteket råder KFUM i Gaza over en festsal og et velværecenter. Det står ikke klart, hvilken organisation de væbnede palæstinensere tilhører, men siden Hamas-bevægelsens overtagelse af magten i Gaza har kristne personer og organisationer været udsat for et stigende antal angreb.

Kristne i Gaza klager også over det faktum, at Hamas flere gange har sanktioneret mediedækning af overgreb mod kristne, således at nyhederne om overgreb simpelthen ikke bliver registreret eller først når ud til de lokale og internationale medier, når epsioden er drevet over.

I takt med at Hamas har styrket sin position i Gaza, har mere ekstremistiske grupper også fundet fodfæste. I løbet af de seneste seks måneder har islamistiske grupper gentagne gange opfordret Gazas kristne til at forlade området, medmindre de konverterer til islam.


Kristent bibliotek i Gaza bombet