En islamistisk gruppe i Nigeria, som kaller seg Ansaru, sier den har drept de syv gislene som den tok i begynnelsen av januar.

En islamistisk gruppe siger, at den har dræbt syv udenlandske gidsler, som blev kidnappet på en byggeplads i det nordlige Nigeria i starten af februar.

Det drejer sig ifølge Reuters om fire libanesere, en brite, en græker og en italiener.

Nyhedsbureauet AP oplyser imidlertid, at der også skulle være en filippiner blandt de udenlandske gidsler.

Billeder viser lig

Gruppen, der kalder sig Ansaru, har udsendt en udtalelse på arabisk og engelsk vedlagt billeder, der angiveligt viser gidslernes lig.

I udtalelsen skriver gruppen, at den besluttede at dræbe gidslerne, fordi britiske og nigerianske styrker havde forsøgt at befri dem.

– Vi annoncerede tilfangetagelsen af syv kristne udlændinge og advarede om, at skulle der opstå nogen forsøg på at befri dem, ville det bringe gidslernes liv i fare, lyder det fra gruppen.

– Den nigerianske og den britiske regerings indsats førte til alle syv kristne udlændinges død, skriver gruppen.

http://jyllands-posten.dk/international/Afrika/article5241213.ece