Nytt

Lars Hedegaard sier han er forberedt på at overvåkingspolitiet i fremtiden vil bestemme mye av hans tilværelse.

– Jeg kender udmærket Kurt Westergaard, jeg kender Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Lars Vilks. Geert Wilders kender jeg jo også. Jeg tror jeg stort set kender alle dem, der lever under politibeskyttelse. Hvad skal jeg mene? Det er jo så betingelserne i dag. Jeg kan jo hverken gøre fra eller til, og så må man jo indstille sig på det, hvad der nu er nødvendigt, siger Lars Hedegaard.
«Ved ikke hvilket liv jeg får»
Men da Lars Hedegaard snakker med DR Nyheder, ved han ikke præcist i hvor stort omfang, han kommer til at leve under beskyttelse.
– Det ved jeg faktisk ikke. Det skal jeg jo forhandle med de relevante politimyndigheder om. Det har jeg slet ikke taget fat på endnu, siger han.
Du er fast tilknyttet PET nu, eller hvad kan du sige om det?
– Ingenting. Det kan jeg ikke sige noget om. Det må jeg ikke sige noget om.
Vil forsat dukke op til offentlige arrangementer
Efter planen skulle Lars Hedegaard være dukket op til et arrangement, som Trykkefrihedsselskabet holdt i København torsdag aften, kun to dage efter drabsforsøget.
Men Lars Hedegaard endte med at melde afbud til arrangementet, hvor han skulle have været ordstyrer. Han ville gerne være kommet, men blev rådet til at holde sig væk af politiet.
– Jeg følger simpelthen de anvisninger, jeg får af politiet.
Men kan det ikke risikere at blive et permanent råd, at du ikke skal deltage i sådan noget?
– Det kunne det godt. Men det bliver det ikke. Sådan vil jeg ikke leve. Der er slet ikke tale om, at det kan blive permanent, siger Lars Hedegaard til DR Nyheder.
Fortryder ingenting
Men selvom Lars Hedegaard blev forsøgt myrdet og med al sandsynlighed skal leve under politibeskyttelse 24 timer i døgnet, så fortryder han ingenting.
– Nej, overhovedet ikke. Tværtimod. Det styrker mig jo i den opfattelse, at det er mere nødvendigt end nogensinde at kæmpe for ytringsfriheden. For hvis vi ikke har den, mister vi alle andre friheder. Den danner grundlag for alt, siger Lars Hedegaard.

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/10/115504.htm?rss=true