Helle Merete Brix anmelder Bruce Bawers nye bok for rights.no. Brix mener Bawer sporer av i sin argumentasjon. Han begår noe av de samme feil som dem han kritiserer, og skyter over målet, mener hun.

Brix reagerer på referansene til krigen, og er misfornøyd med fremstillingen av norsk historie.

Det begynner allerede med fremstillingen av AUF-ungdommen og boikotten av Israel som var tema. Men slutningen Bawer trekker, blir for enkel, mener Brix:

Israel bashing har en lang historie på Utøya skriver Bawer: “Tilsyneladende var tonen på 2011 lejren ikke anderledes end de øvrige år. Den tragiske ironi ved Utøya er muligvis, at før massakren begyndte, dannede øen rammen om taler hvor politikere og aspirerende politikere mellem lejrens deltagere, gav deres hjerte og sjæl til grupper, der er involveret i nøjagtig den samme form for forfærdelig terrorisme, der ville meje dusinvis af dem ned, før ugen var omme. De blev, kort sagt, opmuntret til at give deres støtte til grupper, der internationalt er anerkendt som terrorister – og derfor, til at omfavne ideen om at det koldblodige mord på uskyldige mænd, kvinder og børn er legitimt for at nå et ideologisk mål. Som en facebook bruger udtrykte det: Før terroristerne myrdede børnene i lejren, gav børnene deres støtte til terrorister, der myrder børn”

Det er således forenkling som er Brix hovedkritikk. Hun mener Bawer lar seg friste til å ty til forenklinger, som gir sterke retoriske poenger, men er farlige rent idémessig. De går ut over forsvarlige grenser:

Bawer taler også om ”Goebbels-lignende propaganda teknikker”, der har været i fuldt flor efter Utøya massakren. Hvor ubehagelig debattend end har været, finder jeg det misvisende konstant at referere til modparten i form af referencer til nazitiden.

Bawer er ikke bleg for at sætte navn på nogle af disse nye Quislinger: De er ikke blot koncentreret til Norge, f.eks. får også den amerikanske blogger Andrew Sullivan et fur. I Norge er der blandt andre tale om Dagbladets opinions redaktør Simen Ekern, Petter Nome fra norsk TV, filossoffen Jostein Gaarder, professor Thomas Hylland Eriksen, antropologen Sindre Bangstad og den tidligere formand for den norske humanist forening, Lars Gule. Alle disse mennesker er kommet med skammelige udtalelser om kritikere af islam og multikultur, Israel med mere, og det er kun godt, at Bawer minder om det. Men er de Quislinge? Nej.

Her synes jeg, kæden hopper af for Bawer. Det er unægtelig sandt, at Storhaug og mange andre europæiske kritikere af multikultur, herunder undertegnede og også Bawer selv, i årenes løb er blevet udråbt til højreekstremister, xenofober og det, der er værre. Men lad os ikke forfalde til det niveau, som en række af vore kritikere er landet på. Det bringer intet godt med sig.

Bruce Bawer: The New Quislings: How the International Left Used the Oslo Massacre to Silence Debate. Kindle Edition, Broadside e-books.