Nytt

Den kjente dansk-iranske islamist-forskeren Mehdi Mozaffari ved Århus Universitet, advarer mot å tillate Iran å finansiere en stormoske på Nørrebro. Han mener moskeen vil bli et springbrett for Iran og Hizbollah i Europa, og danske myndigheter vil få store problemer med å følge med på hva som foregår til enhver tid.

Kendere af det iranske samfund betragter det som usandsynligt, at iranske privatpersoner skulle stå bag et tocifret milliontilskud til den kommende moské i København.

Projektets arkitekt, Bijan Eskandani, har hidtil stået fast på, at det ikke er penge fra det iranske regime, men at der er tale om to-tre private iranske bidragydere, som ønsker at være anonyme.

Men den iransk-danske professor i islamisme, Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet, er slet ikke i tvivl om, at der reelt er tale om penge fra det iranske regime med Ahmadinejad i spidsen.

»Der findes ikke private donorer i Iran. Derimod er der en masse institutioner og fonde, som i virkeligheden er kontrolleret og ejet af den iranske stat, og som typisk får deres penge fra udenrigsministeriet, når de skal støtte initiativer i andre lande. Derfor er pengene til moskeen i København en del af en samlet strategi,« fastslår Mehdi Mozaffari.
Offensive iranere

Ifølge Mozaffari er iranerne i disse år meget offensive i en række muslimske og ikke-muslimske lande, når det gælder shia-muslimsk propaganda. Således har Marokko for nylig afbrudt de diplomatiske forbindelser med Iran i protest mod offensiven. Også Jordan har ifølge Mozaffari forbudt shia-aktiviteter, som bliver finansieret af forskellige fonde og institutioner. Derudover har de revolutionære gardister deres egne selskaber og «private» organisationer, der kan tage sig af finansiering af moskeer og kulturcentre rundt omkring i verden.

»Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet ikke bare en moské, men et stort center under religiøst dække, hvor man vil se en masse aktiviteter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver et springbræt til andre steder i Europa, og jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centeret under dække af konferencer, kurser m.m.,« siger Mehdi Mozaffari.

»Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Hvad bliver der f.eks. undervist i? Og prøv at forestille dig, hvilken ballade det vil udløse, hvis man f.eks. siger nej til en konference?«

Krav til de anonyme

Han mener, at kommunen som minimum må kræve at få oplyst navnene på de anonyme givere fra Iran og forsøge at relatere dem til diverse foreninger og fonde og på den måde finde ud af, hvem der står bag.

Professor advarer mod moské